Linjer & film 2021/22

2021/22

Iværksætter & Innovation

Drømmer du om at arbejde som f.eks. Ejendomsmægler, revisor, bankrådgiver, shippingassistent, sales manager, reklamekonsulent, eller
at starte din egen virksomhed? ... så er Iværksætter & Innovation det rette for dig!

På linjedage kan vi have besøg af en virksomhed eller selv være på virksomhedsbesøg. Det kan være et pengeinstitut, ejendomsmægler, grossist,
reklamebureau, bogholderi, shippingfirma m.v..

Her vil vi høre om og opleve, hvordan en typisk arbejdsdag forløber. Andre linjedage er vi i brobygning på f.eks. Handelsuddannelserne EUD, EUX og
HHX eller på skolen for at arbejde med projekter inden for forretningsverdenen.

Du vil blive udfordret på din kreativitet, når du bliver sat i gang med at bygge din egen virksomhed op eller opfinde et nyt produkt eller serviceydelse.
Det betyder blandt andet, at du kommer til at arbejde med markedsføring, virksomheds- og afsætningsøkonomi, samfundsfag mv.

Vores mål er, at du bliver afklaret omkring studievalg efter 10. klasse, og uddannelsesparat til en gymnasial- eller erhvervsmæssig uddannelse
– både på det faglige, personlige, kreative og det sociale plan.

Har du mod på at prøve dig af i en verden, hvor mennesker og økonomi mødes, så er Iværksætter & Innovation lige dig.

Skrevet af Brøndby Kommune