Vores fineste opgave er at hjælpe børnene til at mestre livet
Hos os har det at være barn en værdi i sig selv, og i børnelivet skal der være plads, tid og ro til at være barn. Vores udgangspunktet er, at alle børn trives og udvikler sig bedst, når de har passende udfordringer, ser mening i deres dagligdag, oplever anerkendelse og social samhørighed. Vi har positive forventninger til alle børn og tager dem alvorligt. Vi arbejder målrettet på at få det bedste frem i børnene. Vi mener, at trygge glade børn lærer bedst. Vi har derfor særligt fokus på at skabe trygge rammer for børnene og læringsmiljøer, der understøtter alle sanser, så børnene begynder at mestre livet.
Kendskab til natur, bæredygtighed og science
Hos os lægger vi vægt på, at børnene har mulighed for at udforske og undersøge verdenen omkring os. Vi mener, at natur, naturfænomener og science rummer rig mulighed for leg, læring og udvikling. Vi arbejder på at give børnene mange forskellige oplevelser, der udvikler børnene både følelsesmæssig, kropsligt, socialt og kognitivt. De mangeartede oplevelser skaber grundlag for børns forståelse af deres omverden, og giver en interesse for viden om vores verden. Dette giver børnene et grundlag for en senere stillingtagen til eksempelvis spørgsmål om miljø, samspil mellem menneske og natur, bæredygtighed m.m.