Gå til hovedindhold

Søgefunktion og chatbot med AI på brondby.dk

Vi tilbyder både en søgefunktion og en chatfunktion til at finde den information, der findes på hjemmesiden. Begge er baseret på kunstig intelligens (AI), og de kan svare på spørgsmål vedrørende indhold på hjemmesiden.

Indhold

    Når du søger eller chatter, må du aldrig oplyse personlige oplysninger som fx navn og CPR-nr. 

    Generelle svar

    Søgefunktionen og chatbotten bruger kunstig intelligens til at give svar. De kan udelukkende give svar på spørgsmål vedrørende indhold, der ligger på hjemmesiden.

    Du kan ikke få svar på din specifikke situation eller sag. Der skal du kontakte din sagsbehandler eller kontakte kommunen via de traditionelle kanaler.

    Den kunstige intelligens ”genlæser” indholdet på hjemmesiden ca. en gang om ugen. 

    Kunstig intelligens kan tage fejl

    Vær opmærksom på, at den opsummering, som er lavet med kunstig intelligens, kan være unøjagtig i nogle tilfælde.

    Tjek altid oplysningerne via de links til selve indholdet på hjemmesiden, der angives i både opsummeringen og chatten.

    Søgning efter indhold

    Øverst på hjemmesiden, i højre hjørne, finder du en rund knap med et forstørrelsesglas. Når du klikker på den, åbner et søgefelt, hvor du kan skrive, hvad du søger svar på. Du kan bruge ord eller hele sætninger.

    Du kan også indtale dit spørgsmål, hvis du klikker på ikonet, der ligner en mikrofon til højre i søgefeltet.

    Søgeresultatet

    Søgeresultatet består af en automatisk genereret opsummering af svaret, baseret på det indhold, som ligger på hjemmesiden. Derefter vises links til de sider på hjemmesiden, hvor du kan læse om det, du har søgt efter. Søgeresultaterne bliver løbende optimeret ud fra brugerinteraktion og feedback.

    Vi har på forhånd lavet fem genveje til spørgsmål, ud fra de mest brugte søgninger. De vises under søgefeltet og fungerer som knapper.

    Chatbotten

    Du finder chatbotten til højre nederst i skærmbilledet. Den kan svare på spørgsmål, hvis svaret findes på hjemmesiden. Det kan fx være:

    • Hvad tid åbner Borgerservice?
    • Hvor kan jeg finde en legeplads?
    • Hvordan bruger jeg Genbrugsstationen?

    Hvis du ønsker at tale med chatbotten, kan du gøre det via det lille ikon til stemmesøgning, der ligner en mikrofon. Du finder ikonet i højre side af indtastningsfeltet.

    Når du klikker på et link i chatbottens svar, til indhold på hjemmesiden, vil noget af siden være fremhævet med lilla baggrundsfarve. Det er for at markere, hvilket indhold fra siden som chatbotten har baseret sit svar på.

    Ingen sagsbehandling eller viden om specifikke forhold

    Vær opmærksom på, at chatbotten ikke har adgang til dine personlige sager og heller ikke kan ikke oprette sager på dine vegne. Hvis du ønsker at spørge til eller starte en sag hos Brøndby Kommune, skal det ske via de traditionelle kanaler som fx Borgerservice på telefon: 43 28 28 28. 

    Chatbotten taler flere sprog

    Chatbotten kan bruges på andre sprog end dansk. Den svarer på det sprog, du skriver til den på. Dog vil siderne, der henvises til på hjemmesiden, stadig være på dansk.

    Vi lærer, uden at kende dig

    Dine søgninger og spørgsmål til chatbotten bliver gemt i anonymiseret form, så vi kan bruge dem til at forbedre indholdet. Alle personlige oplysninger, adresser, navne mv. bliver automatisk fjernet, når indtastninger bliver gemt, og de fremgår ingen steder efterfølgende. Vi deler ikke data med andre.

    Kontakt

    Staben for Politik og Organisation

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 28 28

    E-mail: staben@brondby.dk

    Sidst opdateret: 12. juni 2025