Gå til hovedindhold

Grønt Netværksmøde

For virksomheder der vil styrke deres grønne omstilling – sammen med andre lokale virksomheder

Indhold

      Grønt Netværk er for virksomheder i Brøndby, som ønsker at blive klogere på forskellige temaer omkring grøn omstilling. Her kan du søge ny viden, inspiration eller samarbejdsmuligheder.

      Hvad er Grønt Netværk?
      Et uforpligtende netværk, hvor lokale virksomheder mødes for at dele erfaringer og få ny viden om bæredygtighed og grøn forretningsudvikling. Vi sætter fokus på konkrete temaer, som er relevante for både mindre og større virksomheder.

      Vi arbejder med emner som:

      • Energieffektivisering og grøn teknologi

      • ESG-rapportering og dokumentation

      • Cirkulær økonomi og affaldsminimering

      • Grøn innovation og finansieringsmuligheder

      Hvem kan deltage?
      Alle virksomheder med adresse i Brøndby Kommune er velkomne – uanset branche, størrelse og hvor langt I er i den grønne omstilling.

      Hvorfor være med?

      • Få adgang til faglige oplæg og inspiration

      • Del erfaringer med andre virksomheder

      • Skab netværk og samarbejde lokalt

      • Hold jer opdateret på lovkrav og trends

      Næste møde: Onsdag d. 16. september 2026 kl. 8-10

      Tema: Affald og genanvendelse som forretningspraksis

      Hvordan kan virksomheder minimere mængden af affald, der går til forbrænding og få mere til genanvendelse? Måske endda i en højere kvalitet? På netværksmødet sætter vi fokus på, hvordan man styrker strukturerne omkring sortering i både produktion, administration og logistik, så en større andel af virksomhedens affald reelt går til genanvendelse. Vi dykker fx ned i plast: Hvad er god praksis for sortering (hård/blød plast, farver, materialetyper), og hvordan tilrettelægger man arbejdsgange og adfærd, der gør det nemt at gøre det rigtigt?

      • Stena Recycling giver et fagligt oplæg om affaldsstrømme, optimal kildesortering og design for genanvendelse og deler egne analyser, som viser, at 30–50% af restaffaldet oftest kan sorteres til genanvendelse med en øget indsats.
      • Spørgetime: Tag gerne noget med, som du ikke ved, hvordan skal sorteres.
      • Konkrete greb i virksomheden: Vi gennemgår simple tiltag, der virker i praksis (fraktionsopdeling, interne flows, instrukser og træning) og drøfter deltagernes erfaringer og barrierer.
      • Q&A og netværk: Som altid er der tid til dialog, sparring og udveksling af løsninger på tværs af brancher.

      Sted: Stena Recycling, Banemarksvej 40, 2605 Brøndby

      Tilmelding i formularen nedenfor

      Fakta om Grønt Netværk

      • Netværket mødes ca. 4 gange om året

      • Møderne er gratis og uforpligtende

      • Deltagelse kræver tilmelding

      • Du bestemmer selv, hvor ofte du vil deltage

      • Netværket faciliteres af Brøndby Kommune men afholdes som udgangspunkt hos en virksomhed

      • Vi inviterer relevante oplægsholdere og virksomheder til hvert møde

      Vil du med på maillisten?
      Skriv til Brøndby Erhvervsservice for at få invitationer direkte i din indbakke.

      Find kontaktoplysninger nederst på siden.

      Tilmelding til næste møde

      Har I fundet en god løsning på dagens tema i virksomheden, og vil du give en kort præsentation til netværksmødet?

      Brug af dine data

      Kontakt

      Brøndby Erhvervsservice

      Jes Pettersson, Erhvervskonsulent

      Brøndby Rådhus
      Park Allé 160
      2605 Brøndby

      Telefon: 43 28 21 68

      E-mail: erhvervsservice@brondby.dk

      Web: brondby.dk/erhverv

      Sidst opdateret: 9. juli 2026