Netværksevent for Grønt Partnerskab
Brøndbys virksomheder inviteres til at komme og lære mere om mulighederne i den grønne udvikling. Bliv inspireret til, hvordan du bedst kickstarter eller kommer videre med virksomhedens grønne omstilling og hør mere om fordelene ved at komme med i et Grønt Partnerskab, hvor du får adgang til relationer, kompetencer og tilskudsordninger, der kan understøtte din virksomheds ambitioner.
På dette netværksmøde er temaet ressourcer og affald. Vi hører om lovkrav, muligheder for samarbejde og får inspiration fra andre virksomheder.
- Program
Velkomst ved Brøndby Kommune
Rundvisning på Øland
Ølands arbejde med affaldsminimering og grøn omstilling
Econet præsenterer muligheder for at indarbejde cirkularitet i virksomhedernes materialestrømme og forretningsmodeller
2 korte cases fra andre virksomheder
Netværk
Vi ses hos Øland A/S, Park Allé 366, den 22. november 2023 kl. 15.30-17.30.
Grønt Partnerskab – et fællesskab for grøn omstilling
Fokus på miljøet er blevet et stærkt konkurrenceparameter for langt de fleste virksomheder, og fremover vil der blive stillet stadigt højere krav fra partnere, kunder og lovgivningen. I et grønt partnerskab med Brøndby Kommune får du:
- adgang til netværksmøder med andre lokale virksomheder, der vil arbejde med den grønne dagsorden
- en handlingsplan for virksomhedens grønne omstilling
- et overblik over forløb og tilskudsordninger, der kan underbygge virksomhedens ambitioner.
Sidst opdateret den 28. november 2023
Skrevet af Brøndby Kommune