Ungekulturhus genåbner med minifestival

Brøndbys ungekulturhus Pilegården genåbner med at præsentere morgendagens stjerner i minifestivallen ”Tæt på PG”. Første intimkoncert afholdes den 1. september og der er gratis adgang.

Efter en lang periode, hvor corona har sat dagsordenen, åbner Pilegården i Brøndby nu dørene op på vid gab og byder byens 16-29 årige indenfor til oplevelser og fællesskab.

Under overskriften ”Tæt på PG” vil man fra den 1. september til 5. oktober kunne komme forbi og få musikalske og kunstneriske oplevelser i form af intimkonceter, teater og dans.

Cancun og Sandra Hussein åbner minifestivallen med to intimkoncerter efterfulgt af en talk, hvor musikerne vil fortælle om deres musik, motivation, udfordringer og drømme. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål.

Cancun kan opleves onsdag den 1. september kl. 18.00 og Sandra Hussein torsdag den 2. september kl. 18.00.

Der følger en række andre intimkoncerter og fra onsdag den 22. september og de to følgende onsdage er der gratis danseundervisning i en masse forskellig dans til alle de nye hits i 2021, der tender lige nu. Danseinstruktør Miranda fra ElStudio er en kapacitet på området og har bl.a. danset for Medina, David Jay, Bro, Dj alligator og til Zulu Awards og Vi elsker 90'erne.

Hele festivallens program kan ses på Pilegårdens Facebookside (Pilegården Brøndby), ligesom man kan følge med på Pilegårdens Instagram: pilegardendenbrondby

Sidst opdateret den 25. august 2021
Skrevet af Brøndby Kommune