Få nedsat din el-afgift

Alle el-kunder betaler en el-afgift til staten. Men du kan få nedsat din el-afgift, hvis din bolig er registreret med el som den primære opvarmningskilde i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Hvis du opvarmer din bolig med el, jordvarme eller varmepumpe, har du mulighed for at få nedsat din el-afgift på den del af dit el-forbrug, der ligger over 4.000 kWh om året.

Vær opmærksom på, at du skal søge om at få reduceret din el-afgift hos din el-leverandør. Det er nemlig dem, der sender dig din regning og som sørger for at behandle din ansøgning om reduceret el-afgift.

Sådan søger du

  1. Tjek, at du har jordvarmeanlæg, luft-til-luft varmepumpe, luft-til-vand varmepumpe eller ganske almindelig elvarmeradiator.
  2. Tjek, om du allerede har reduceret elafgift. Hvis du har, kan du se det på din regning fra din el-leverandør. 
  3. Tjek, at din bolig er registreret i BBR med el som primær opvarmning.
  1. Kontakt din el-leverandør. Leverandøren har ofte oplysninger på deres hjemmeside og eventuelt et skema, du skal udfylde.
  2. Hvis din el-leverandør beder dig om at få dine oplysninger bekræftet hos Brøndby Kommune, kan du sende dine oplysninger til os på mail: teknik@brondby.dk
  3. Send skemaet retur til din el-leverandør, når vi har godkendt det. Så er det din el-leverandør, der sørger for, at du får registreret reduktionen i deres system.

Kontakt

Teknik- og Miljøforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

teknik@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 22. september 2022
Skrevet af Brøndby Kommune