Ministerbesøg i Brøndby Strand: Fokus på bydelens fremtid
Brøndby Strand var mandag den 24. februar vært for besøg af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, der sammen med borgmester Maja Højgaard og Brøndby Kommune drøftede bydelens udvikling.
Besøget var forbi bydelens kvaliteter og udfordringer og kredsede om, hvordan vi kan lykkes med et ambitiøst byudviklingsprojekt for de eksisterende 14.000 borgere og de nye og kommende 6000 borgere.
Visionen om at skabe fysisk og social sammenhængkraft i en levende og mangfoldig bydel, der samtidig udfordres af fysiske barrierer, infrastruktur, finansiering og byggemodning af de fem almene tomter efter de fem nedrevne højhuse blev drøftet.
Under besøget tog ministeren turen op til 15. etage i et af de ikoniske højhuse og nød udsigten over hele Køge Bugt og bydelen, der strækker sig 3 km fra øst til vest.
Inden afrejse mødtes ministeren med formændene for de almene boligorganisationer, der er en del af partnerskabet for Fremtidens Brøndby Strand. Besøget blev afrundet med en fælles fotoseance.
Tak til ministeren for et inspirerende besøg og en værdifuld samtale om Brøndby Strands fremtid!
Fra venstre: Finn Andersen (BK), Kaj Dinesen (PAB), Lars Jensen (Tranemosegård), Maja Højgaard (BK), Vagn Kjær-Hansen (BK), Sophie Hæstorp Andersen og Kurt Damsted Fra venstre: Finn Andersen (BK), Kaj Dinesen (PAB), Lars Jensen (Tranemosegård), Maja Højgaard (BK), Vagn Kjær-Hansen (BK), Sophie Hæstorp Andersen og Kurt Damsted (Tranemosegård). Foto: Benjamin Krog
Kontakt
Fremtidens Brøndby Strand Sekretariat
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Har du en idé eller spørgsmål, så skriv til
TMF-FremtidensBST@brondby.dk
Træffetider i Strandboxen
Strandboxen er de gule containere ved Kulturhuset Brønden
Torsdage: 15.00 - 17:30