Gå til hovedindhold

Nu kommer der strøm på Letbanen i Brøndby

I den kommende tid bliver der sat strøm til Letbanens køreledninger. Det betyder, at der er forskellige retningslinjer ift. afstande og sikkerhed, som borgere og trafikanter skal være opmærksom på.

17. feb. 2025

Indhold

    Åbningen af Letbanen i Brøndby Kommune rykker endnu et skridt nærmere, når der fredag d. 21. februar bliver tændt for strømmen i de nyetablerede køreledninger på strækningen fra Ishøj til Glostrup. Det betyder, at der er nogle forholdsregler alle bør kende til.

    Overhold altid sikkerhedsafstanden 

    Letbanens køreledninger hænger i ca. 5,5 meters højde, så du kan ikke lige komme til at røre dem. Men vær under alle omstændigheder opmærksom på, at der altid skal holdes minimum 1,75 meters afstand til en køreledning. Letbanen kører på 750 volt jævnstrøm, og det er livsfarligt at komme for tæt på Letbanens kørestrøm.

    Hvis en køreledning bliver revet ned 

    Alle køreledninger bliver monteret sikkert. Men skulle det ske, at de bliver revet over, f.eks. af et højt køretøj med en lift, vil strømmen i hovedreglen blive afbrudt. 

    Der er dog en risiko for, at der fortsat kan være strøm i en nedrevet ledning. Derfor skal gående og cyklister holde minimum fem meters afstand til en ledning, der er revet ned. Bilister/lastbilchauffører skal holde stille – uanset afstanden til køreledningen – og blive siddende i bilen/lastbilen, da det er sikrere end at stige ud. Det er vigtigt at ringe 112, hvis man ser en nedfalden køreledning.

    Testkørsel fra ca. 21. marts

    I løbet af foråret og sommeren vil Letbane-togene også blive testet på strækningen fra Ishøj til Rødovre. Det betyder, at der indimellem vil være tog på strækningen – i begyndelsen vil togene køre langsomt, men efterhånden vil der komme lidt mere fort på. Testkørslerne foregår typisk i dagtimerne. 

    Læs mere på www.dinletbane.dk 

     

    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Vej-teamet

    Teknik- og Miljøforvaltningen

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 24 46

    E-mail: trafik@brondby.dk

    Åbningstider

    Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
    Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
    Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

    Telefontider

    Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
    Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
    Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

    Sidst opdateret: 25. februar 2025