Gå til hovedindhold

Vestbad genåbner i alle bassiner

Den sidste vandkvalitetsprøve er godkendt, og dermed kan Vestbad genåbne og byde badegæster velkommen i alle bassiner igen.

Indhold

    ”Vi har de helt store smil på og er glade for, at vi igen kan byde badeglade gæster tilbage i hele Vestbad med en fuld genåbning. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været nogle fru-strerende måneder, mens reparationerne har stået på – både for os, Vestbads medarbejdere og ik-ke mindst for alle de mange gæster, der hver dag besøger vores svømmehal,” siger Britt Jensen, borgmester i Rødovre Kommune, som driver Vestbad med Brøndby Kommune.

    I september sidste år måtte Vestbad lukke, da en loftsplade faldt ned i herreomklædningen, og en grundig gennemgang viste, at en større udbedring af svømmehallens lofter var nødvendig. Siden da har Vestbad løbende kunnet åbne bassinerne et for et, og nu er turen kommet til det sidste, 25-metersbassinet. Dermed er Vestbad nu fuldt åben igen.

    I Brøndby glæder borgmester Maja Højgaard sig også over genåbningen: 
    ”Jeg er glad for, at der nu er sat endeligt punktum i den proces, der i flere måneder har betydet, at Vestbad har kørt for halv blus. Vi er mange, der har glædet os til igen at kunne svømme nogle baner i 25-metersbassinet, så genåbningen er kærkommen”, siger Maja Højgaard.

    Kompensationen ophører

    Genåbningen betyder også, at den kompensationsordning og de reducerede entrépriser, der har kørt siden efteråret, ophører fra i dag. Det betyder blandt andet, at gæster med abonnement får til-ført ekstra dage som kompensation for de begrænsninger, som den delvise lukning har medført. Kompensationen bliver gennemført hurtigst muligt, men det kan tage nogle dage og måske op til en uge, før alle abonnementer er opdateret.

    Brugere, der har spørgsmål til deres abonnement, kan rette henvendelse til Vestbad på vest-bad@rk.dk.

    Det er desuden muligt at læse mere om kompensationsmodellen her på Vestbads hjemmeside.

    Kontakt

    Kultur, Idræt og Fritid

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 28 28
    E-mail: kulturidraet@brondby.dk

    Sidst opdateret: 3. februar 2025