Busstoppestedet ’Brøndby Haveby-Søndre Ringvej’ nedlægges i sydgående retning
Når Hovedstadens Letbane fra d. 21. marts 2025 begynder at testkøre tog på strækningen igennem Brøndby Kommune, betyder det samtidig, at bus 300S ikke længere stopper ud for Brøndby Haveby.
Når Hovedstadens Letbane fra d. 21. marts 2025 begynder at testkøre tog på strækningen igennem Brøndby Kommune, betyder det samtidig, at bus 300S ikke længere stopper ud for Brøndby Haveby.
Af sikkerhedshensyn vil det midlertidige stoppested på Søndre Ringvej i sydgående retning blive nedlagt, når de grønne letbanetog lige om lidt kommer på skinner. Det nærmeste stoppested vil herefter være det midlertidige busstop ved Vallensbækvej.
Nedlæggelsen af det midlertidige stoppested skyldes, at buspassagerne vil skulle krydse både letbanespor og den trafikerede Ringvej. Samtidig vil der kunne opstå farlige situationer, når bussen stopper på kørebanen.
Brøndby Kommune og Hovedstadens Letbane har indtil nu arbejdet på at kunne etablere en midlertidig fodgængerovergang over letbanesporene, indtil Letbanen åbner til efteråret og buslinje 300S helt vil blive nedlagt. Den løsning vurderes ikke at være sikkerhedsmæssigt ansvarlig.
Kontakt
Vej-teamet
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 24 46
E-mail: trafik@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00