Gå til hovedindhold

Første spadestik er taget til ny SFO på Brøndbyvester Skole

I dag blev første spadestik taget til en ny SFO på Brøndbyvester Skole. Udvidelsen skal blandt andet give plads til flere børn og at skolens rammer bliver mere sammenhængende. 

24. mar. 2025

Indhold

    I dag blev første spadestik taget til en ny SFO på Brøndbyvester Skole. Udvidelsen skal blandt andet give plads til flere børn og at skolens rammer bliver mere sammenhængende. 

    Et vigtigt skridt blev i dag taget på Krogagervej ved Brøndbyvester Skole, da første spadestik blev taget til en ny SFO. I forbindelse med udbygningen af Kirkebjerg er der nemlig kommet flere børn til skoledistriktet. 

    Borgmester Maja Højgaard var med til at tage første spadestik og fremhævede i sin tale, at det ikke blot handle om nye faciliteter, men om at skabe de bedste forudsætninger for børns læring og trivsel:

    ”Det markerer ikke bare starten på et byggeri, men også et skridt ind i vores børns fremtid og deres skolegang. Med udvidelsen skaber vi plads til flere børn og samtidig tilbyder moderne og inspirerende rammer for læring og leg.”

    Formand for Børne- og Skoleudvalget, Anette Pilmark, understregede også betydningen af det nye byggeri:

    ”Det handler ikke kun om mursten – men om at skabe de bedste rammer for børns udvikling. En skole og SFO, hvor børnene trives, er nysgerrige og har det sjovt, både i timerne og efter skole.”

    Projektet er en del af den omfattende Rokade- og Etapeplan, som Kommunalbestyrelsen vedtog i 2020. Med færdiggørelsen af denne etape forventes det, at de nye faciliteter vil stå klar til brug i 2026.

    Projektet skal DGNB Guld certificeres. Det betyder, at byggeriet skal være bæredygtigt både socialt-, miljømæssigt og økonomisk. DGNB-certificeringen vurderer blandt andet livscyklussen af byggematerialer, energiforbrug, holdbarhed, indeklima og balance mellem anlægsomkostninger og drift.

     

    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Børne- Kultur- og Idrætsforvaltningen

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 28 28

    Send sikker Digital Post

    E-mail: born@brondby.dk

    Åbningstider

    Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
    Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
    Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

    Telefontider

    Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
    Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
    Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

    Undgå lang ventetid i telefonen 

    Sidst opdateret: 24. marts 2025