Gå til hovedindhold

HOFOR varsler støjende arbejde fra Folemarksvej i ugen op til påske

HOFOR er nu nået til den larmende del af deres anlægsarbejde ved spildevandsbassinet på Folemarksvej. Der skal sættes spunsvægge, hvilket i første omgang vil vare en uges tid i april op til påskehelligdagene.

26. mar. 2025

Indhold

    Arbejdet vil medføre støj og vibrationer i området. Spunsvægge er store jernplader, der bankes ned i jorden for at stive udgravningen af. 

    Derfor har borgere i en omkreds af 200 meter fra anlægsarbejdet fået brev i e-Boks med varsling om støjende arbejde mellem kl. 8.00-16.00 i hverdage fra uge 15 til onsdag i uge 16.

    Den høje banken er der naturligvis ro fra i påskehelligdagen mellem den 17. og 21. april. 
    HOFOR gør dog samtidig opmærksom på, at der kommer yderligere støjende banken fra området, da der skal sættes betydeligt mere spunsvæg her i 2025. Borgerne bliver varslet igen, når en plan for arbejdet kendes.

    Baggrunden for arbejdet er, at HOFOR moderniserer spildevandsbassinet på Folemarksvej og graver det ned under jorden for at anlægge et åbent, grønt fællesareal ovenpå til gavn for hele kvarteret. Det forventer de er klar til åbning i løbet af 2027.

    Kort over HOFORs arbejde på Folemarksvej

    Foto: MJ Eriksson: Eksempel på spunsarbejde som er særligt støjende arbejde.

    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Klima og Miljø

    Teknik- og Miljøforvaltningen

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 24 35

    E-mail: miljo@brondby.dk

    Åbningstider

    Mandag - onsdag: 09:00 - 13:00
    Torsdag: 13:00 - 17:30
    Fredag: 09:00 - 12:00

    Telefontider

    Mandag - onsdag: 09:00 - 14:30
    Torsdag: 13:00 - 17:30
    Fredag: 09:00 - 12:00

    Sidst opdateret: 26. marts 2025