Så hænger kongeparret i Kommunalbestyrelsens Mødesal
Kongehuset har netop givet tilladelse til, at Brøndby Kommune kan hænge det officielle gallaportræt af Deres Majestæter Kongen og Dronningen i Kommunalbestyrelsens Mødesal på Brøndby Rådhus.
Der har traditionen tro altid hængt et billede af regentparret i Kommunalbestyrelsens Mødesal bag ved borgmesterens plads på væggen modsat borgmesterportrætterne.
Efter en ansøgning til kongehuset er portrætterne af Dronning Margrethes og Prins Henrik derfor erstattet af det nye kongepar.
Portrættet er det første officielle gallaportræt af H.M. Kong Frederik 10. og H.M. Dronning Mary. Det viser kongeparret i galla med Elefantordenen i kæde, og fremover vil portrættet være ophængt i blandt andet statslige institutioner, herunder på danske ambassader og konsulater i hele verden - og nu altså også i Kommunalbestyrelsens Mødesal.
Gallaportrættet er taget af fotograf Steen Evald på Christiansborg Slot.
Kontakt
Staben for Politik og Organisation
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 28 28
E-mail: staben@brondby.dk