Gå til hovedindhold

Rekordmange fællesspisninger i Brøndby

Brøndby inviterer til otte fællesspisninger i uge 17 under 'Danmark spiser sammen' for at sætter fokus på at få alle med i fællesskaberne. Som noget nyt serveres der i år en grøn forret til alle arrangementer i anledning af Danmarks Nationale Klimahandledag.

9. apr. 2025

Indhold

    Kom med, og sæt fokus på de gode fællesskaber, ved at deltage i en af vores fællesspisninger Sådan lyder opfordringen fra ’Danmark spiser sammen’ som Folkebevægelsen mod ensomhed står bag.

    Brøndby Kommune bakker igen i år op om arrangementet og bruger anledningen og den nationale kampagne til at sætte fokus på fællesskaber og vigtigheden af, at vi alle kigger op, inviterer indenfor og sikrer os, at alle er med. 

    Konceptet er meget enkelt: Menuen står på dejlig mad og fællesskab, når Brøndby for ottende gang afvikler ”Danmark spiser sammen” i uge 17 fra den 22.-26. april 2025.

    ”Det er så skønt, at vi her i Brøndby kan stable hele otte fællesspisninger på benene. Det vidner om, at vi har mange gode fællesskaber, der gerne vil åbne op og invitere andre indenfor. For fællesskaber er vigtige for os alle sammen. Det giver både mod og styrke at føle, at man er en del af noget større,” siger borgmester Maja Højgaard.

    I år har Brøndby Kommune i samarbejde med Sognets Dagligstue, Brøndby Strand Kirke, T13-huset, Grønne Nabofællesskaber Brøndby og Mænds Mødesteder Brøndby lagt et program, hvor frivillighed, fællesskab og et godt måltid mad er omdrejningspunktet. 

    I anledning af Danmarks Nationale Klimahandledag den 24. april, der handler om at gøre vores hverdag mere klimavenlig, serveres der en grøn forret til alle arrangementer. 

    "Jeg håber, at mange vil benytte sig af muligheden for fællesspisning – og måske tage en ven eller nabo med for at udvide fællesskabet endnu mere. Fællesspisninger som disse er en fantastisk måde at skabe nye forbindelser og styrke vores sammenhold på,” siger Hajg Zanazanian, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Brøndby Kommune.

    Arrangementerne finder i år sted hele otte forskellige steder i Brøndby: T13-Huset, Multihuset, Pensionisthuset Stranden, Kulturhuset Kilden og Kulturhuset Brønden, Sognets Dagligstue, Brøndby Strand Kirke og Mænds Mødesteder Brøndby. 

    De fleste arrangementer er gratis og enkelte koster ganske lidt. 

    Brøndby spiser sammen i uge 17

    Tirsdag 22/4 kl. 17-19: Middag i T13-Huset

    Kisumparken 2
    Tilmelding: T13-huset (gratis), tlf. 43 73 81 25

    Tirsdag 22/4 kl. 17-20: Folkekøkken i Multihuset

    Horsedammen 42
    Kræver ingen tilmelding. Multihusets Folkekøkken (30 kr.) tlf. 24 82 46 92, MobilePay og dankort muligt

    Onsdag 23/4 kl. 12-14: Frokost i Pensionisthuset Stranden

    Kulturhuset Brønden, 1.sal
    Tilmelding: Pensionisthuset Stranden (gratis) tlf. 51 48 04 97, caerg@brondby.dk

    Torsdag 24/4 kl. 17.30-19.30: Grøn fællesspisning i Kulturhuset Kilden og Brønden

    Kræver ingen tilmelding. Grøn fællesmiddag i Kilden og Brønden (gratis) tlf. 43 28 20 00

    Fredag 25/4 kl. 13-16: Frokost i Sognets Dagligstue

    Hedegrænsen 2A
    Tilmelding: Sognets Dagligstue (50 kr.) tlf. 53 53 90 61, Kontant og MobilePay muligt

    Fredag 25/4 kl. 17-19: Grillaften i Brøndby Strand Kirke

    Tilmelding: Brøndby Strand Kirke (gratis), www.brøndbystrandkirke.dk under kalenderen eller tlf. 29 41 43 50

    Lørdag 26/4 kl.12-14: Grillhygge i Mænds Mødested Brøndby

    Skolevang 1
    Tilmelding: Mænds Mødested Brøndby (gratis) tlf. 20 45 83 10, bent.rosendal@gmail.com.

    Arrangementerne er et samarbejde mellem Brøndby Kommune, Sognets Dagligstue, Brøndby Strand Kirke, T13-huset, Grønne Nabofællesskaber Brøndby og Mænds Mødesteder Brøndby

    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Trivselsguide

    Camilla Ergo

    Telefon: 51 48 04 97 eller 43 28 21 73 (Center for Genoptræning og Forebyggelse)

    E-mail: CGF@brondby.dk

    Telefontid

    Hverdage kl. 9.00-15.00

    Sidst opdateret: 9. april 2025