Christian Friis Binzer er ny planchef i Brøndby Kommune
Brøndby Kommunes nye planchef hedder Christian Friis Binzer. Han kommer fra en stilling som teamleder i Center for Byudvikling i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, hvor han særligt har arbejdet med kommuneplanlægning, boligpolitik og almene.
Christian Friis Binzer tiltræder som planchef den 1. juni. Han er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har en master i Strategisk Byplanlægning fra Det Kongelige Akademi. Gennem sin karriere har Christian bl.a. varetaget flere ledende og rådgivende stillinger i Københavns Kommune – både i Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen – med fokus på byplanlægning og boligudvikling.
Christian bor på Amager med sin kone og deres to børn.
”Brøndby Kommune er en kommune i en rivende og meget spændende udvikling. Der er nogle store byudviklingsprojekter i gang, som jeg ser frem til at stifte nærmere bekendtskab med. Byplanlægning handler for mig om at finde de gode løsninger for byen og borgerne i fællesskab. Jeg glæder mig til at møde medarbejdere, politikere og borgere i Brøndby og få gang i samtalen om byen,” siger Christian Friis Binzer.
Teknik- og Miljødirektør Casper Toftholm ser frem til samarbejdet:
"Christian bringer stærke kompetencer og solid erfaring med sig inden for både byplanlægning og boligudvikling. Jeg er overbevist om, at han bliver en vigtig drivkraft i den fortsatte udvikling af Brøndby Kommune."
Kontakt
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 24 10
E-mail: teknik@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00