Bane 2 får nyt navn – afsløres den 14. juni
Lørdag den 14. juni bliver en helt særlig dag for Brøndbyernes IF og hele lokalområdet, når det nye navn til Bane 2 officielt afsløres. Det sker i forbindelse med Brøndby Kvindernes sidste hjemmekamp i sæsonen, hvor festlige aktiviteter vil sætte rammen om en historisk begivenhed.
Navngivningen af Bane 2 er kulminationen på en åben og inddragende proces, hvor alle medlemmer af Brøndbyernes IF har haft mulighed for at bidrage med deres navneforslag. Herefter har klubbens bestyrelse udvalgt tre kandidater, som blev sendt videre til Idræts- og Fritidsudvalget i Brøndby Kommune. Det er udvalget, der har truffet den endelige beslutning.
Det nye navn vil blive afsløret af borgmester Maja Højgaard før kampstart den 14. juni, hvor publikum også kan se frem til forskellige aktiviteter, aktiviteter arrangeret af BIF A/S, der markerer dagen og hylder det stærke foreningsfællesskab i Brøndby.
Arrangementet foregår på Brøndby Stadion Bane 2 kl. 13.50.
Der kræves billet til arrangement, da det finder sted i forbindelse med en kamp i Gjensidige Kvindeliga.

Kontakt
Kultur, Idræt og Fritid
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 28 28
E-mail: kulturidraet@brondby.dk