Gå til hovedindhold

Endelig vedtagelse af lokalplan 153 for fremtidens Enghuse

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune har på sit møde den 18. juni 2025 valgt at vedtage lokalplan 153 for de nye institutionsboliger "fremtidens Enghuse".

19. jun. 2025

Indhold

    Lokalplanens indhold

    Formålet med lokalplanen er at muliggøre opførelsen af 10 nye institutionsboliger samt et personaleafsnit, som skal forbindes til de allerede eksisterende institutionsboliger på Brøndbyøstervej. Den nye lokalplan skal sikre, at den nye boligbebyggelse tilpasses den allerede eksisterende bebyggelse, og at områdets ubebyggede areal indpasses i områdets grønne karakter.

     

    Lokalplan 153 kan ses her:

     

    https://brondby.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=219

     

    Resultat af den offentlige høring

    Lokalplanen har været i høring fra 18. april 2025 til 13. maj 2025. Der er ikke indkommet nogen høringssvar i høringsperioden og der har heller ikke været afholdt et borgermøde i høringsperioden. Teknik- og Miljøforvaltningen valgte ikke at afholde et borgermøde i høringsperioden, da der er tale om et mindre byggeri, der muliggør en fortsættelse af den anvendelse, der også i dag finder sted på grunden. 

    Endelige retsvirkninger

    Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Lov om planlægning (Planloven) § 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

     

    Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.

     

    Klagevejledning efter Planloven

    Hvis du ønsker at klage over vedtagelsen af lokalplanen, kan det ske til Planklagenævnet.

    Efter planlovens § 58 kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at du fx kan klage, hvis du mener, at kommunalbestyrelsen ikke har haft lovgrundlag til at vedtage planen. Du kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter din mening burde have givet lokalplanen et andet indhold.

     

    Du klager gennem Klageportalen, som du finder på www.borger.dk og www.virk.dk.

    Du finder mere information om frister, vilkår og procedurer på planklagenævnets hjemmeside:

    https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/

     

    Hvis du vil indbringe afgørelser om forhold, der er omfattet af planloven for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra den dato afgørelsen bliver offentligt bekendtgjort på kommunens hjemmeside, jf. planlovens § 62, stk. 1.

     

    Kontakt

    Byplanteamet

    Teknik- og Miljøforvaltningen

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 24 48

    Send sikker Digital Post

    E-mail: tmf-byplan@brondby.dk

    Åbningstider

    Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
    Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
    Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

    Telefontider

    Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
    Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
    Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

    Sidst opdateret: 20. juni 2025