Første spadestik til Team Danmark Huset i Sportsbyen
18. august 2025 tog Brøndby et vigtigt skridt i udviklingen af Sportsbyen, da borgmester Maja Højgaard sammen med Team Danmark, erhvervsminister Morten Bødskov og AP Ejendomme tog første spadestik til det kommende Team Danmark Hus.
Byggeriet bliver 4.253 m² fordelt på fem etager og skal stå færdigt i 2027.
Borgmester Maja Højgaard understregede i sin tale, at projektet ikke blot handler om mursten, men om mennesker og fællesskab:
”Sportsbyen i Brøndby er allerede et kraftcenter for dansk idræt, og med det nye Team Danmark Hus tager vi endnu et skridt mod at give atleterne de bedste forudsætninger for at præstere på allerhøjeste niveau. Med en åben og gennemsigtig arkitektur i stueplan, bliver det også et sted, hvor bredden kan spejle sig i eliten – hvor børn, unge og voksne kan se, hvad glæden ved bevægelse, fællesskab og vedholdenhed ultimativt kan føre til”.
Maja Højgaard fremhævede også husets betydning for hele byen:
”Bevægelse er en livslang følgesvend, der skaber sundhed, trivsel og sammenhængskraft. Dette flotte nye hus bliver en løftestang for Sportsbyen, hvor vi i fællesskab har planer for en fremtid i bydelen, hvor bevægelse for både lokale og internationale, for bredde og elite, er en indbygget del af Sportsbyens og Brøndbys DNA”.
Projektet realiseres af AP Ejendomme som bygherre med Team Danmark som lejer. Totalentreprenøren
Raundahl & Moesby udvikler byggeriet sammen med Henning Larsen Architects og NIRAS.
Byggeriet lever op til de højeste bæredygtighedsstandarder og certificeres til DGNB Guld og i henhold til EU’s taksonomi for bæredygtigt byggeri. Det betyder blandt andet, at der er energieffektive løsninger og et sundt indeklima for både atleter og medarbejdere.
Foto: Yellows for Team Danmark
Tegninger: 'Henning Larsen Architecs'
Foto: Yellows for Team Danmark
Tegninger: 'Henning Larsen Architecs'
Kontakt
Byplanteamet
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 24 48
E-mail: tmf-byplan@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00