Gå til hovedindhold

Brøndby Kommune udbyder cafédrift i Kulturhuset Kilden

Brøndby Kommune udbyder nu driften af caféen i Kulturhuset Kilden – et åbent og indbydende mødested – som spiller en vigtig rolle i det lokale kulturliv.

16. sep. 2025

Indhold

    Caféen er placeret midt i kulturhuset og er tænkt som et åbent og imødekommende mødested for alle, der lægger vejen forbi – hvad enten det er gæster til arrangementer, lokale beboere, familier, unge, ældre eller andre besøgende, der ønsker et uformelt og hyggeligt opholdssted.

    Formålet med caféen i Kilden er at skabe en bæredygtig, kvalitetsfokuseret og serviceorienteret cafédrift i et miljø hvor gæsterne føler sig velkomne og inspirerede. Her skal man kunne nyde en god kop kaffe, et let måltid eller blot samværet med andre i rare omgivelser.

    Det er Brøndby Kommunes ønske, at caféen ikke blot fungerer som spisested, men også som en aktiv medspiller i kulturhusets daglige liv og fællesskab.

    Frist for afgivelse af tilbud: 17. oktober 2025 kl. 12.00.

    Se udbudsmaterialet og læs mere
    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev
    Sidst opdateret: 16. september 2025