Grøn Trepart Køge Bugt når vigtig milepæl

Hvor kan vi realistisk set hente en rigtig stor natur, miljø og klimagevinst ved at omlægge kulstofrige jorde og arealer? Det spørgsmål har fagfolk rundt om i de 16 medlemskommuner i Grøn Trepart Køge Bugt i løbet af de seneste seks måneder arbejdet på at besvare.  

Og nu er der vigtigt nyt fra Grøn Trepart Køge Bugt og de 16 medlemskommuner. På deres møde den 18. september lykkedes det nemlig parterne at nå til enighed om en omlægningsplan, der rummer 138 potentielle omlægningsprojekter – altså projekter, der kan realiseres, hvis lodsejerne ønsker at være med:

-       Der er meget på spil i Grøn Trepart, for det handler om, at vi i fremtiden kan have rent vand. Både at drikke og svømme i. Det er dejligt at se, at de parter, der har ressourcerne, tager ansvar, siger Borgmester i Brøndby Kommune, Maja Højgaard.

Da der ikke er aktive landbrugsarealer i Brøndby, er kommunen ikke en del af omlægningsplanen i denne omgang. De kommuner, der har potentielle omlægningsprojekter, skal principvedtage planen i kommunalbestyrelserne inden årets udgang, hvorefter dialogen med lodsejerne fortsætter.

Lodsejerne får besked først
Inden planerne kan blive til virkelighed, skal Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø godkende skitserne. Lodsejerne, hvis jord indgår i omlægningsplanen, bliver de første til at få besked.

-          Vi har nu en udpegning af arealer, som har potentiale for omlægning, men det er vigtigt at sige, at enhver reel omlægning vil bero på, at den pågældende lodsejer ønsker at være med. Det er min klare fornemmelse, at mange er åbne for at se på mulighederne, og nu kan vi snart komme i gang med de konkrete drøftelser. Samtidig vil jeg gerne rose det samarbejde, der betyder, at vi nu har taget første vigtige skridt, siger formanden for landboforeningen VKST og repræsentant for Landbrug & Fødevarer i Grøn Trepart Køge Bugt, Torben Hansen.

Grundlag for næste fase
Omlægningsplanen for Grøn Trepart Køge Bugt omfatter 138 potentielle omlægningsprojekter på i alt 2673 hektar lavbundsjord og 673 hektar skov. Planen er dynamisk og kan justeres undervejs, når projekter ændrer sig og nye kommer til.

Mens fokus i 2025 har været på indsatser, der kan reducere udledningen af CO2 og kvælstof, vil arbejdet i Grøn Trepart fra næste år fokusere på arealer til skovrejsning og mere sammenhængende natur, og med ønsket om flere synergier fx i forhold til at inddrage drikkevandsbeskyttelse.

-    Vi ser nu det første resultat af et vigtigt samarbejde. Selvom vi har været uenige, respekterer vi hinandens synspunkter, og det lover godt for processen. Den nationale aftale kræver, at 20 % af Danmarks areal skal være beskyttet natur i 2030, og derfor så vi også gerne at naturen havde fyldt endnu mere i denne fase. Vi glæder os dog over det stærke fundament, som lavbundsindsatsen er for den næste fase, som vi har aftalt, vil omfatte skovrejsning, natur og grundvandsbeskyttelse, siger Kasper Monrad Møller, næstformand i Danmarks Naturfredningsforening i Stevns og repræsentant i Grøn Trepart Køge Bugt.

Læs mere:
På ministeriet for Grøn Treparts hjemmeside: https://mgtp.dk/

På Grøn Trepart Køge Bugts hjemmeside: Grøn Trepart Køge Bugt