Lugtgener fra kysten skyldes fedtemøg
Brøndby Kommune har i den seneste tid modtaget henvendelser om lugtgener flere steder i byen. Lugten stammer sandsynligvis fra fedtemøg – forrådnende tang, der er skyllet op på stranden.
Når vinden – som nu – kommer fra syd med lav hastighed og tung luft, bliver luften kun svagt blandet, og lugten kan derfor mærkes langt væk fra kysten. Ændrer vinden retning, forsvinder lugten som regel hurtigt igen.
Strandparken foretager kun rydning af tang i den primære badesæson fra maj til september.
I efterårs- og vintermånederne fjernes tang ikke, da det hurtigt vil skylle op igen efter storme eller ændrede strømforhold. Derudover udgør tang og fedtemøg et naturligt levested for mange fugle og smådyr og er en vigtig del af det marine økosystem.
Vi forstår, at lugten kan være generende, men det er et midlertidigt fænomen, som forsvinder, når vejret skifter.
Kontakt
Klima og Miljø
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 24 35
E-mail: miljo@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag: 09:00 - 13:00
Torsdag: 13:00 - 17:30
Fredag: 09:00 - 12:00
Telefontider
Mandag - onsdag: 09:00 - 14:30
Torsdag: 13:00 - 17:30
Fredag: 09:00 - 12:00