Brøndby forlænger delecykelordningen i 2026
Brøndbyborgere kan også i 2026 hoppe på de grønne delecykler, når turen skal kombineres med bus eller letbane. Kommunen har nemlig sagt ja til at forlænge samarbejdet med Region Hovedstaden og de øvrige letbanekommuner.
Siden starten i september 2024 har Dotts delecykler været et fast indslag i bybilledet i Brøndby. Allerede nu er der kørt mere end 5.000 ture i Brøndby. Især Brøndby Stadion og stationerne i Brøndby Strand og Kirkebjerg bliver flittigt brugt som afleveringssteder.
En midtvejsevaluering viser, at cyklerne i stigende grad bruges efter hensigten. Færre efterlades uden for de officielle hubs og flere vælger abonnementsløsninger. 45 procent af alle de delecykelture, der enten begynder eller slutter her i Brøndby, går på tværs af bygrænser. Især er det populært at cykle til eller fra Glostrup.
Med forlængelsen sikrer kommunen, at borgerne fortsat har adgang til et grønt og fleksibelt transporttilbud, som gør det lettere at vælge cyklen frem for bilen.
Med den første del af letbanens åbning er koblingen mellem cykel og kollektiv trafik blevet endnu stærkere.
Kontakt
Vej-teamet
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 24 46
E-mail: trafik@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00