Gå til hovedindhold

Endelig vedtagelse af lokalplan 262 for Kirkebjerg Søpark

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune har på sit møde den 10. december 2025 valgt at vedtage lokalplan 262 for Kirkebjerg Søpark

15. dec. 2025

Indhold

    Billede over lokalplansområdet

    Lokalplanens formål

    Formålet med lokalplan 262 er at fastholde den byomdannelse, der allerede er gennemført på baggrund af lokalplan 233 og Kirkebjerg Udviklingsplan. Samtidig reduceres de ubenyttede byggemuligheder i den nuværende lokalplan, således at der ikke kan etableres flere nye boliger inden for lokalplanområdet.

    Lokalplan 262 kan ses her: https://brondby.viewer.dkplan.niras.dk/plan/51#/lokalplanid/243 

    Resultat af den offentlige høring

    Lokalplansforslaget har været i offentlig høring i fire uger, og der er ikke indkommet nogen høringssvar. I høringsperioden har der ikke været afholdt borgermøde, da forvaltningen vurderede, at dette ikke var relevant, idet planforslaget ikke åbner mulighed for ny eller ændret bebyggelse, men alene stadfæster de eksisterende forhold.

    Endelige retsvirkninger

    Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Lov om planlægning (Planloven) § 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

     

    Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.

     

    Klagevejledning efter Planloven

    Hvis du ønsker at klage over vedtagelsen af lokalplanen, kan det ske til Planklagenævnet.

    Efter planlovens § 58 kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at du fx kan klage, hvis du mener, at kommunalbestyrelsen ikke har haft lovgrundlag til at vedtage planen. Du kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter din mening burde have givet lokalplanen et andet indhold.

     

    Du klager gennem Klageportalen, som du finder på www.borger.dk og www.virk.dk.

    Du finder mere information om frister, vilkår og procedurer på planklagenævnets hjemmeside:

    https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/

     

    Hvis du vil indbringe afgørelser om forhold, der er omfattet af planloven for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra den dato afgørelsen bliver offentligt bekendtgjort på kommunens hjemmeside, jf. planlovens § 62, stk. 1

    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Byplanteamet

    Teknik- og Miljøforvaltningen

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 24 48

    Send sikker Digital Post

    E-mail: tmf-byplan@brondby.dk

    Åbningstider

    Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
    Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
    Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

    Telefontider

    Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
    Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
    Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

    Sidst opdateret: 15. december 2025