Giv juletræet nyt liv – byg et kvashegn på Naturskolen
Kom og aflever dit juletræ mandag den 29. december kl. 10–14 på Naturskolen.
Mandag den 29. december inviterer Brøndby Kommune alle børnefamilier til Naturskolen, hvor I kan tage jeres juletræ med og være med til at bygge et kvashegn. En af vores kollegaer står klar til at hjælpe med at skære foden af juletræet og få det placeret korrekt i hegnet.
Arrangementet har fokus på bæredygtighed og biodiversitet. Kvashegn er vigtige for naturen, da de skaber levesteder for insekter og smådyr og dermed bidrager til øget biodiversitet. På den måde får juletræet et meningsfuldt liv efter jul.
Praktisk info
Dato: 29/12-25
Tid: Kl. 10–14
Sted: Naturskolen, Voldgaden 21D, 2605 Brøndby
Andet: Parkering og toilet er tilgængeligt på Naturskolen
Alle er velkomne – kig forbi, når det passer jer.
Kontakt
Materielgården
Brøndby Møllevej 10
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 24 90
E-mail: vejplads@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - torsdag: Kl. 8.00 - 15.00
Fredag: Kl. 8.00 - 11.30
Materielgården holder lukket alle helligdage, 1. maj og Grundlovsdag 5. juni.