Nye regler giver familier mere tid til opskrivning i dagtilbud
Familier i Brøndby får nu bedre tid efter barnets fødsel, før de skal tage stilling til opskrivning i dagtilbud. Børne- og Skoleudvalget vedtog den 21. januar 2026 nye, mere fleksible optagelsesregler i tråd med kommunens Børne- og Ungepolitik.
Fremover får børn anciennitet fra fødslen, hvis de skrives på venteliste inden for de første tre måneder. Det giver familier mere ro i den første tid.
Samtidig er søskendereglerne lempet: Kravet om opskrivning inden for den første måned er fjernet, og det er ikke længere en betingelse, at søskende skal gå i samme dagtilbud i mindst seks måneder. Relation og tilknytning til dagtilbuddet prioriteres – forudsat at der er ledig plads.
Der er også indført nye retningslinjer for længerevarende ferie og fravær.
Reglerne træder i kraft den 1. maj 2026. Anciennitet fra fødslen gælder allerede nu ved opskrivning inden for tre måneder.
Kontakt
Børne- Kultur- og Idrætsforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 28 28
E-mail: born@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00