Forår i sigte: Brøndby får en ordentlig oprydning
Materielgårdens medarbejdere sørger for, at byens veje, stier og grønne områder bliver frisket op efter vinteren.
Efter påske går den årlige forårsrengøring i gang, og i to uger vil cirka 30 medarbejdere fra Materielgården være synlige i gadebilledet, når de rydder op, fejer og fjerner vinterens spor.
Offentlige veje, stier og fortove bliver fejet, busstoppesteder og bænke gjort rene, og der ryddes op ved vejbump, vejkryds og tunneller. Graffiti fjernes fra skilte, standere, tunneller og kommunale bygninger, mens bede og buske bliver renset for affald og større grene.
Forårsrengøringen starter i Brøndbyvester tirsdag den 7. april, mens Brøndbyøster og Brøndby Strand får besøg af Materielgårdens medarbejdere fra mandag den 13. april.
”Vi holder allerede byen ren til daglig, men forårsrengøringen giver os mulighed for at komme helt i bund efter vinteren,” siger Lars Krog, driftschef på Materielgården.
De næste to uger vil de mange orange jakker være et tydeligt tegn på, at Brøndby bliver gjort klar til foråret.
Foto: Tirsdag den 7. april rykker Michel, Kim, Dan, Peter og deres kolleger fra Materielgården ud for at give byen en ordentlig overhaling.
Kontakt
Materielgården
Brøndby Møllevej 10
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 24 90
E-mail: vejplads@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - torsdag: Kl. 7.00 - 15.30
Fredag: Kl. 7.00 - 12.00
Materielgården holder lukket alle helligdage, 1. maj og Grundlovsdag 5. juni.