Gå til hovedindhold

Køge Bugt Alliancens sejr: Bugten bliver marin naturnationalpark

Kommunerne langs Køge Bugt er stolte over, at det er lykkes at få bugten med i en af Danmarks første marine naturnationalparker.

6. mar. 2026

Indhold

    Køge Bugt Alliancen har arbejdet målrettet på at få Køge Bugt udnævnt til marin naturnationalpark, og nu er det lykkes. Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at Køge Bugt bliver en del af den nye marine naturnationalpark Øresund, som strækker sig langs kysten ud til cirka tre sømil, hvilket svarer til cirka 5,5 kilometer fra land.

    Medlem af alliancen og borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann er stolt og glad:
    ”Naturen under vandet har hårdt brug for vores beskyttelse, og det får den nu. Det er en sejr for fisk og planter, og det er en sejr for alle os borgere ved bugten, der kærer sig om naturen under vandet”, siger hun på vegne af alliancen.

    Havet bliver beskyttet

    Den nye status som naturnationalpark betyder, at havbund, fisk og planter får markant bedre vilkår. Beskyttelsen betyder, at der ikke længere må suges sand op fra havbunden inden for parkens område, og at der bliver etableret flere stenrev, muslingerev og andre naturgenopretningsprojekter i bugten.

    Alliancen holder øje

    Køge Bugt Alliancen blev oprindeligt dannet for at beskytte havmiljøet mod forurening og forstyrrelser såsom byggeri af kunstige øer ud for Hvidovre Kommune. De planer er ikke aktuelle lige nu, men medlem af alliancen og borgmester i Solrød Kommune, Emil Blütcher, understreger, at alliancen fortsat vil holde øje med udviklingen.

    ”Vi kan se i aftalen, det fortsat kan blive muligt at få tilladelse til transportinfrastruktur. Derfor kommer vi også fremover til at holde øje med, at havmiljøet ikke bliver forstyrret af nye anlæg og byggerier i havet”, siger han.
    Køge Bugt Alliancen består af kommunerne Brøndby, Greve, Ishøj, Køge, Solrød, Stevns og Vallensbæk.

    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Klima og Miljø

    Teknik- og Miljøforvaltningen

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 24 35

    Send sikker Digital Post

    E-mail: miljo@brondby.dk

    Åbningstider

    Mandag - onsdag: 09:00 - 13:00
    Torsdag: 13:00 - 17:30
    Fredag: 09:00 - 12:00

    Telefontider

    Mandag - onsdag: 09:00 - 14:30
    Torsdag: 13:00 - 17:30
    Fredag: 09:00 - 12:00

    Sidst opdateret: 6. marts 2026