Kom og oplev Danmarks U17-landshold på 1964 Park
Tirsdag den 31. marts kl. 15.00 spiller Danmarks U17-fodboldlandshold mod Østrig på 1964 Park i Brøndby.
Brøndby Kommune er vært for kampen, som er en del af kommunens Velfærdsalliance-samarbejde med DBU.
Kampen afvikles i samarbejde med Brøndbyernes IF’s amatørafdeling og BSI Fodbold, som begge er en del af kommunens Velfærdsalliance-samarbejde. De to foreninger bidrager med frivillige til afviklingen af arrangementet.
Der er fri entré, og alle er velkomne til at kigge forbi og opleve fremtidens landsholdsspillere i aktion.
Brøndby Kommune håber, at mange borgere har lyst til at lægge vejen forbi og være med til at skabe en god og festlig ramme om kampen.
Kontakt
Kultur, Idræt og Fritid
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 26 30
E-mail: kulturidraet@brondby.dk