Gå til hovedindhold

Stor politiøvelse ved Brøndbyøster Station og Brøndby Stadion

De to kommende torsdage, den 12. og 19. marts, gennemfører politiet en større planlagt øvelse ved Brøndbyøster Station og Brøndby Stadion samt ved S-stationerne Danshøj og Glostrup. Øvelsen kan i perioder påvirke trafikken lokalt.”

10. mar. 2026

Indhold

    Begge dage afvikler Københavns Vestegns Politi en stor øvelse mellem klokken 11 og 19 – og det kan periodevist påvirke trafikken på blandt andet Østbrovej, Park Allé og Højstens Boulevard.

    Motorcykelbetjente vil være til stede og hjælpe med at afvikle trafikken.

    De to dage kan borgerne opleve et stort politiopbud i området med gruppevogne, politifolk og figuranter. Alle deltagere vil være tydeligt markeret, så det fremgår, at der er tale om en øvelse. Der kan blive anvendt ufarlig røg og øvelsesfyrværkeri.

    ”Formålet er at træne politiets samarbejde og håndtering af store menneskemængder i et større geografisk område. Det kan give kortvarige forstyrrelser i trafikken, og det håber vi, at borgerne bærer over med,” siger vicepolitiinspektør Morten Stallknecht, Københavns Vestegns Politi.

    Politiet gennemfører øvelsen i samarbejde med de sjællandske politikredse og Brøndby Stadion.

    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Kommunikationsteam

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 28 28

    E-mail: kommunikation@brondby.dk

    Sidst opdateret: 10. marts 2026