Gå til hovedindhold

Headspace åbner for rådgivning i Kernen

Nu er det muligt at tale med frivillige rådgivere fra headspace i Kernen, Kirkebjerg Parkvej 15 i Brøndbyvester, hver tirsdag mellem kl. 15-18. 

13. apr. 2026

Indhold

    For lige knap et år siden slog headspace for første gang slog dørene op til frivillig rådgivning af unge mellem 12 og 25 i Brøndby Kommune. Siden da har mange unge kunnet finde et trygt rum til at dele tanker og bekymringer hos headspace Brøndby på Skolevang 10 i Brøndby Strand.

    Fremadrettet vil det også være muligt for unge at få hjælp og støtte fra headspace’s rådgivere i Brøndbyvester hver tirsdag mellem kl. 15-18. Du kan booke en samtale i Kernen ved at sende en sms til 54 54 12 45.

    Forebyggelse af mistrivsel blandt unge er hovedformålet hos headspace, og det særlige ved rådgivningstilbuddet er, at de unge kan have lige så mange samtaler, som de har brug for, og at ingen udfordringer er for små eller for store til, at de kan tale med rådgiverne. Det er et gratis og anonymt samtaletilbud til alle unge mellem 12-25 år, og det kræver ingen henvisning at få samtaler i headspace. Det er heller ikke et krav, at man bor i Brøndby kommune.
     
    Nogle unge har blot brug for en enkelt samtale, mens andre har glæde af flere. Men hvis udfordringerne er så store, at eksperthjælp eller behandling er nødvendigt, så kan headspace også hjælpe de unge trygt videre. 

    Kontakt headspace

    Du kan komme i kontakt med headspace Brøndby ved at ringe på tlf. 92 92 11 29 i åbningstiden kl. 12-18 tirsdag til torsdag, eller sende en sms til 54 54 12 45. Skriv det gerne i sms’en, hvis du vil booke en samtale i Kernen.

     

    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Social- og Sundhedsforvaltningen

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 28 28

    Fax: 43 43 65 43

    Send sikker Digital Post

    E-mail: social@brondby.dk

    Sidst opdateret: 13. april 2026