Stikvej får nyt navn: Bliver til Stubbesøvej
En stikvej ved Gammel Køge Landevej får nu nyt navn. Tre grundejere har ønsket, at vejen fremover skal hedde Stubbesøvej, og det ønske bliver nu imødekommet.
Kommunalbestyrelsen har netop godkendt en navneændring på en stikvej i Brøndby Strand fra Gammel Køge Landevej til Stubbesøvej. Stikvejen omfatter adresserne 713 A–C.
Navnet Stubbesøvej er valgt, fordi vejen ligger tæt ved Stubbe Sø, og fordi området i forvejen har flere vejnavne med reference til nærliggende søer, såsom Holmesøvej, Maglebæksøpark og Ringebæksøvej – men ingen Stubbesøvej.
Samtidig kan der opstå forveksling, når stikveje har samme navn som den overordnede vej, de er tilknyttet. Det har givet forkerte kørsler og er en generel udfordring, som Brøndby Kommune er opmærksom på.
Vejnavneændringen kan gennemføres uden høring, da der er tale om en privatvej.
Ønsker om vejnavneændringer vurderes altid konkret fra sag til sag. Hvis der kommer lignende ønsker fra andre enige grupper af grundejere, bliver de også forelagt Kommunalbestyrelsen med en indstilling.

Kontakt
Byplanteamet
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 24 48
E-mail: tmf-byplan@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00