Brøndby får besøg af cykeleliten – vær opmærksom på trafikken
Nogle af verdens bedste cykelryttere gæster Brøndby i sommeren 2026, når Copenhagen Sprint og PostNord Danmark Rundt passerer gennem kommunen. Løbene skaber liv og stemning langs ruten, men medfører også midlertidige vejspærringer og ændringer i trafikken.
Vi håber, at mange vil have lyst til at kigge forbi ruten og heppe på rytterne, når de suser gennem Brøndby – også selvom det kun er for en kort bemærkning.
Hvis du skal ud at køre på løbsdagene, anbefaler vi, at du planlægger din rute på forhånd, afsætter ekstra tid og er opmærksom på skiltning og anvisninger i området.
Copenhagen Sprint – 13. og 14. juni 2026
Copenhagen Sprint er et internationalt World Tour-cykelløb for både kvinder og mænd, der køres i Nordsjælland og hovedstadsområdet.
Ruten fører i år rytterne gennem Brøndby, hvor de passerer Avedøre Havnevej. Løbet afsluttes i København.
Copenhagen Sprint vil påvirke trafikken i Brøndby i følgende tidsrum:
- Lørdag den 13. juni (kvinder) kl. 15.00–17.00
- Søndag den 14. juni (mænd) kl. 13.00–15.00
Følgende veje er spærret i tidsrummene:
- Lindager (spærret mod Avedøre Havnevej).
- Avedøre Havnevej
- Park Allé (spærret mod Avedøre Havnevej)
Der er ikke gennemkørsel i området under spærringerne. Følg skiltning for omkørsel, og afsæt ekstra tid til din transport.

PostNord Danmark Rundt – søndag den 2. august 2026
Efter flere etaper i Vestdanmark afsluttes PostNord Danmark Rundt 2026 med en 136,2 km lang rute fra Køge til Rødovre, hvor den samlede vinder skal findes.
Feltet passerer blandt andet gennem Brøndby via Roskildevej i tidsrummet kl. 12.30–15.30.
Trafikanter må forvente kortvarige stop og begrænset fremkommelighed, mens feltet passerer gennem kommunen.

Kontakt
Vej-teamet
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 24 46
E-mail: trafik@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00