Gå til hovedindhold

Brøndby har ansat ny socialchef

Brøndby Kommune har ansat Dorthe Espenhein som ny socialchef. Dorthe Espenhein kommer fra en stilling som afdelingschef for Borger, Arbejdsmarked & Erhverv i Albertslund Kommune.

26. jun. 2026

Indhold

    Dorthe Espenhein er fra 15. august ny socialchef i Brøndby Kommune.

    Hun kommer fra en stilling som afdelingschef for Borger, Arbejdsmarked & Erhverv i Albertslund Kommune og har også i en periode varetaget jobbet som afdelingschef på børne- og familieområdet. Derudover har hun haft en lang karriere i staten og i private virksomheder.

    Dorthe Espenhein ser meget frem til at starte i Brøndby: 

    ”Jeg glæder mig til at arbejde tæt sammen med lederne og medarbejderne om at sikre gode og stabile ydelser til vores borgere. Samtidig ser jeg frem til et tæt og konstruktivt samarbejde med udvalget og kommunalbestyrelsen. Brøndby er en spændende kommune, hvor der er mange ambitioner om at sikre fællesskaber for alle og have aktive borgere. Det arbejde ser jeg frem til at blive en del af, og socialområdet er et område, som jeg finder både vigtigt og meningsgivende,” siger Dorthe Espenhein.

    Socialdirektør Cecilie Engell ser frem til at byde Dorthe Espenhein velkommen:

    ”Dorthe Espenhein kommer med en meget stærk ledelsesprofil og kommer med et kendskab til forskellige kommunale opgaver med alt fra misbrugscenter, over børne- og ungeområdet til beskæftigelse. Hun har et skarpt analytisk blik og kommer med en stor interesse for det brede kommunale område. Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet.”

    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Social- og Sundhedsforvaltningen

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 28 28

    Fax: 43 43 65 43

    Send sikker Digital Post

    E-mail: social@brondby.dk

    Sidst opdateret: 26. juni 2026