Gå til hovedindhold

Kommissorium og politikere på plads i midlertidigt udvalg om styrkelse af demokratiet

Kommissorium og politikere på plads i midlertidigt udvalg om styrkelse af demokratiet 
Hvordan kan vi styrke den demokratiske debat og få flere med i fællesskaberne. Det skal et midlertidigt udvalg bestående af både kommunalpolitikere og borgere bruge det næste år på at blive klogere på.

17. jun. 2026

Indhold

    Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget kommissoriet for det kommende midlertidige udvalg for styrkelse af demokratiet – og samtidig er Lene Skallebæk (C), Alexander Bruhn Skjøth (SF) og Mona Fedders Prag (Ø) blevet valgt til at repræsentere kommunalbestyrelsen i udvalget sammen med borgmester Maja Højgaard.

    Maha Gilani fra Radikale Venstres partiforening er valgt som udvalgets formand, og dermed er den politiske del af det nye midlertidige udvalg på plads. 

    "Jeg ser frem til at påbegynde det vigtige arbejde. Demokrati og stærke fællesskaber er fundamentet for det Danmark, vi deler. Derfor er det vigtigt, at alle føler sig lyttet til, føler sig som en del af fællesskabet og oplever, at deres bidrag i demokratiet er værdsat. Det kræver en åben dialog og viljen til at lytte til forskellige perspektiver på tværs af borgere og politikere, så vi i fællesskab kan styrke demokratiet," siger Maha Gilani. 

    Nu begynder så rekrutteringen af borgere, der ønsker at deltage i arbejdet med at undersøge og styrke demokratiet og fællesskaberne. Alle interesserede kan ansøge, og kommunalbestyrelsen vil i deres udvælgelse tilstræbes bredde i alder, køn, bydele, etnisk baggrund, erfaringer mv.

    I løbet af det kommende år vil det midlertidige udvalg indsamle viden og udvikle forslag til, hvordan vi i Brøndby kan skrue op for demokratiet, fællesskaberne og foreningslivet. Idéerne vil blive præsenteret for kommunalbestyrelsen. 

    Brøndby Kommune har også tidligere arbejdet med midlertidige udvalg – bl.a. i forbindelse med udvikling af den kommende skole i Brøndby Strand. 

    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Staben for Politik og Organisation

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 28 28

    Send sikker Digital Post

    E-mail: staben@brondby.dk

    Sidst opdateret: 17. juni 2026