Hør den talende bænk fortælle rådhusets historie
Kom til skovhaven ved rådhuset og hør den talende bænk fortælle om rådhusets arkitektur og historie.
Brøndby har fået en bænk, der kan tale. Den står for enden af rådhuset på Park Allé, og netop nu er det museumsinspektør Lisbeth Hollesen fra forstadsmuseet, du kan høre, når du sætter dig på den fine bænk. Hun gør dig klogere på rådhusets historie og de arkitektoniske tanker bag den gule murstensbygning, der blev indviet i 1959.
I takt med at årstiderne skifter, vil der komme forskellige fortællinger fra bænken, der kan give dig nyttig viden og spændende info om Brøndby Kommune, mens du tager et lille hvil i haven.
Den interaktive bænk er udstyret med sensorer, der registrerer, når du sætter dig på bænken, og via indbyggede højtalere sætter fortællingen så i gang.
Så er du nysgerrig på, hvorfor Brøndby Rådhus ser ud, som det gør, så er det nu, du skal svinge forbi den talende bænk. Fortællingen varer blot nogle få minutter.
Har du ideer til, hvad bænken kan fortælle om, så skriv gerne dine forslag på mail til kommunikation@brondby.dk
Kontakt
Materielgården
Brøndby Møllevej 10
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 24 90
E-mail: vejplads@brondby.dk
Åbningstider
Mandag: Kl. 09.00 - 15.00
Tirsdag - torsdag: Kl. 8.00 - 15.00
Fredag: Kl. 9.00 - 12.00
Materielgården holder lukket alle helligdage, 1. maj og Grundlovsdag 5. juni.