Friske Brøndby-børn gav naturen en hånd
Fire 4. klasser fra Brøndbyvester Skole tog mandag formiddag poser, handsker og grabber med i Brøndbyskoven. Her gik de på skraldejagt og gjorde en forskel for naturen som en del af World Cleanup Day.
Der var masser af gåpåmod, frisk luft og godt humør, da de fire 4. klasser fra Brøndbyvester Skole mandag begav sig fra skolen og ned i Brøndbyskoven.
Eleverne var godt rustet til opgaven, og snart var de i fuld gang med at lede efter affald i skovbunden og langs stierne. I halvanden time gik de rundt i skoven og samlede det skrald op, som ikke hører hjemme i naturen.
Efter den store oprydningsindsats samledes elever og lærere på Brøndbyskovens Festplads for at gøre dagens fangst op. Her stod mange poser med både plastik og restaffald klar til at blive hentet og kørt væk fra skoven.
Eleverne tog ansvar for naturen
Dagens affaldsindsamling var en del af World Cleanup Day, som hvert år får mennesker over hele verden til at gå sammen om at gøre en indsats mod affald i naturen og sætte fokus på den globale affaldskrise.
Elevernes indsats blev registreret på World Cleanup Days hjemmeside, og kommunens renovatør, Verdis, hjalp efterfølgende med at hente det indsamlede affald i skoven.
World Cleanup Day handler ikke kun om at samle skrald. Det handler også om fællesskab og om at tage ansvar for de steder, vi alle sammen bruger og holder af.
Eleverne viste i hvert fald, at man ikke behøver være stor for at gøre en forskel.
Tak til de friske Brøndby-børn og deres lærere for en flot indsats for Brøndbyskoven.
Kontakt
Klima og Miljø
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 24 35
E-mail: miljo@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag: 09:00 - 13:00
Torsdag: 13:00 - 17:30
Fredag: 09:00 - 12:00
Telefontider
Mandag - onsdag: 09:00 - 14:30
Torsdag: 13:00 - 17:30
Fredag: 09:00 - 12:00
Krogagervej
Åbningstid for personlig og telefonisk henvendelse
Mandag til torsdag 7.45 - 14.45 og fredag 7.45 - 14.00
Krogagervej 34
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 29 40