Gå til hovedindhold

Hør den talende bænk fortælle om Brøndbys træer

Efteråret er for alvor over os – og det har smittet af på den talende bænk ved Brøndby Rådhus. Nu kan du nemlig høre Emil fra Materielgården fortælle om plantning af træer og rådhusets juletræ, der ankommer fra Horserød om et par uger.

22. okt. 2026

Indhold

    Netop nu kan du høre den talende bænk fortælle om planerne for 6.000 nye træer i Brøndby Kommune – herunder en flytbar skov ved Sportsparken. Og så er der også lidt fakta om årets juletræ, der bliver leveret til rådhuset i midten af november og pyntet flot med lys og stjerne, så det er klart til at sprede julestemning i december.

    Den interaktive bænk er udstyret med sensorer, der registrerer, når du sætter dig på bænken, og via indbyggede højtalere sætter fortællingen så i gang. Du finder den talende bænk for enden af rådhuset på Park Allé.

    I takt med at årstiderne skifter, vil der komme forskellige fortællinger fra bænken, der kan give dig nyttig viden og spændende info om Brøndby Kommune, mens du tager et lille hvil i haven. Og nu er vi altså kommet til efteråret. Fortællingen om det 12 meter høje juletræ og den flytbare skov varer blot nogle få minutter.

    Har du ideer til, hvad bænken kan fortælle om, så skriv gerne dine forslag på mail til kommunikation@brondby.dk

    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Materielgården

    Brøndby Møllevej 10
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 24 90

    E-mail: vejplads@brondby.dk

    Åbningstider

    Mandag: Kl. 09.00 - 15.30
    Tirsdag - torsdag: Kl. 8.00 - 15.30
    Fredag: Kl. 9.00 - 12.00

    Materielgården holder lukket alle helligdage, 1. maj og Grundlovsdag 5. juni.

    Sidst opdateret: 22. oktober 2026