Gå til hovedindhold
Høringer

Høring om folkeoplysningspolitikken 2026-2029

Kommunalbestyrelsen har igangsat arbejdet med at udarbejde en ny Folkeoplysningspolitik for perioden 2026-2029. Politikken skal sætte retning for Brøndby Kommunes folkeoplysende indsatser og understøtte målsætningerne i Brøndby Strategi 2030.

Siden foråret 2024 har Folkeoplysningsudvalget arbejdet med udviklingen af et udkast til den nye politik. I processen er borgere, råd og foreninger blevet inddraget for at sikre, at politikken bygger på lokale behov og erfaringer.

Der er dermed gennemført en række dialogaktiviteter, herunder:

  • Input fra Handicaprådet og Seniorrådet til 2. udkast af politikken
  • Besøg hos Vestegnens HF & VUC (Klydebo), hvor voksne deltagere har bidraget med erfaringer og perspektiver på fritidslivets betydning for dem og deres familier
  • Åbne dialogmøder for borgere i Kulturhuset Brønden og Kulturhuset Kilden samt modtagelse af skriftlige bidrag fra borgere efter invitationen

Udkastet forventes forelagt til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen i august 2026.

Vil du give høringssvar?

Høringsperioden løber fra 1. maj til 31. maj 2026. Alle indkomne forslag behandles politisk. 
Indsendte idéer, forslag og bemærkninger vil blive offentliggjort i forbindelse med den politiske behandling af sagen.

Alle høringssvar bliver anonymiseret. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler personoplysninger i Brøndby Kommunes privatlivs- og databeskyttelsespolitik.

Styrelsesvedtægter For Folkeoplysningsudvalget
Udkast Folkeoplysningspolitik 2026 2030

Kontakt

Børne- Kultur- og Idrætsforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Telefon: 43 28 28 28

Send sikker Digital Post

E-mail: born@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Undgå lang ventetid i telefonen 

Sidst opdateret: 1. juni 2026