Gå til hovedindhold

Kommunal- og Regionalvalg 2025

Tirsdag den 18. november er der kommunalvalg i Brøndby – her skal vi vælge 19 medlemmer til kommunalbestyrelsen. Så kom og vær' med. Det er din hverdag, det handler om. Du kan stemme fra kl. 8.00-20.00.

Indhold

    Resultatet af valget: Her er Brøndbys nye kommunalbestyrelse

    Vi glæder os til at se dig den 18. november til valg

    Sæt dit kryds og få indflydelse på din hverdag i Brøndby. Valgstederne er åbne kl. 8.00-20.00.

    Der er også sjov for børn – så tag familien med. 

    Der vil være spændende aktiviteter, leg og masser af grin kl. 16.00-18.00 på alle seks valgsteder i Brøndby. 

    Værd at vide om valget

    Din stemme gør en forskel for din hverdag

    Tirsdag den 18. november 2025 er der kommunalvalg. Her er du med til at vælge de 19 medlemmer, der skal sidde i Kommunalbestyrelsen i Brøndby i de næste fire år. Samme dag er der regionalvalg.

    Din stemme er med til at bestemme: 

    • Hvilken hverdag skal vores børn vokse op i? Brøndby Kommune har ansvar for vuggestuer, børnehaver og folkeskoler
    • Hvordan får vi den bedste alderdom? Brøndby Kommune har ansvar for genoptræning, hjemmehjælp og plejehjem 
    • Hvordan skal vi leve og bo sammen? Brøndby Kommune arbejder for at udvikle vores lokalområder
    • Hvordan skal fremtiden for den grønne omstilling se ud? Brøndby Kommune arbejder med klimaforandringer
    • Hvad skal vi kunne i fritiden? Brøndby Kommune arbejder for vores idrætstilbud, kulturliv og biblioteker
    • Hvordan får vi noget at lave? Brøndby Kommune hjælper med at få ledige i job
    • Hvad skal vi leve af? Brøndby Kommune sætter rammerne for erhvervsudvikling, turisme og iværksætteri

    Din stemme betyder noget! Stem med og deltag i det lokale demokrati den 18. november 2025.

    Du kan til hver en tid følge med i det lokale politiske liv i Brøndby. Her på siden kan du se dagsordener og referater fra møder i Brøndby Kommunes kommunalbestyrelse og politiske udvalg mv.

    Du kan også se med når kommunalbestyrelsen mødes en gang om måneden. Du kan følge møderne live og se eller gense enkelte punkter bagefter på Brøndby webtv.

    Regionsvalg

    Der er også regionalvalg den 18. november 2025. Det kan du læse mere på Region Østdanmarks hjemmeside om valget.

    Når du stemmer ‚på forhånd‘ kaldes det at brevstemme. Det kan du gøre i alle kommuner. Du skal blot møde personligt op og huske legitimation fx sundhedskort, pas eller kørekort. Du får nemlig først tilsendt dit valgkort i ugen op til valget.

    Se hvor du kan brevstemme i Brøndby 

    Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed er forhindret i at stemme på valgdagen, kan du ansøge om at brevstemme i hjemmet.

    Det vil foregå torsdag den 13. november. Du kan få ansøgningsskemaet hos hjemmehjælperen eller hente det her.

    Link til ansøgningsskema på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside

    Ansøgningen sendes til Brøndby Kommunes Borgerservice og skal være modtaget i Borgerservice senest fredag den 7. november kl. 12.00.

    Vi afholder brevstemmeafgivning i ældrecentre og på bosteder rundt i kommunen. Den 6. november kommer vi ud til bostederne, og den 13. november besøger vi ældrecentrene og hjælper også med brevstemmer til borgere i eget hjem.

    Hjælp til at stemme på valgdagen

    Vil du have hjælp til at læse stemmesedlen eller til at sætte dit kryds? Så henvend dig til en af de personer på valgstedet, der hjælper til ved valget (en valgstyrer eller en valgtilforordnet).

    Alle kan få hjælp til at stemme

    Du kan få hjælp af to valgstyrere/valgtilforordnede eller af en valgstyrer/valgtilforordnet og en person, du selv har valgt.

    Hvis du vil have hjælp til at sætte dit kryds, skal du klart og tydeligt kunne fortælle dem, der hjælper dig, hvem du vil stemme på. Du har ret til at udtrykke dette på tegnsprog, evt. via tolk, hvis du alene taler tegnsprog.

    Har du et fysisk eller psykisk handicap?

    Så kan du få hjælp alene af én person. Du bestemmer selv, hvem der skal hjælpe dig. Det er et krav, at du klart og tydeligt kan fortælle, hvem der skal hjælpe dig. Du har ret til at udtrykke dette på tegnsprog, evt. via tolk, hvis du alene taler tegnsprog.

    Er dit handicap ikke synligt, kan du blive bedt om at vise dokumentation for dit handicap, eksempelvis: Ledsagekort – parkeringskort udstedt af Danske Handicaporganisationer – lægeerklæring – erklæring/attest fra en anden myndighed

    Hjælp til at brevstemme

    Du kan også få hjælp til at brevstemme. Hvis du brevstemmer i Borgerservice i din kommune, får du hjælp af en eller to medarbejdere hos kommunen (brevstemmemodtagere).

    Har du et fysisk eller psykisk handicap, kan du få hjælp alene af én person, som du selv har valgt, på samme måde som på valgdagen.

    Selvom du ikke har stemmeret til folketingsvalg, kan du måske stemme til kommunal- og regionalvalget.

    Du kan stemme, når du er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen. 

    Herudover skal du opfylde et af følgende krav:

    • er dansk statsborger
    • er statsborger i et af de øvrige EU-lande
    • er statsborger i Island, Norge eller Storbritannien
    • uden afbrydelse har boet i Danmark i de sidste 4 år før valgdagen

    Der er særlige regler for enkelte grupper.

    Hjælpemidler på alle valgsteder og brevstemmesteder:

    • Sorte filt penne, der kan gøre afkrydsningen tydeligere
    • Lup, der kan forstørre teksten på stemmesedlen. Luppen kan stå selv, så vælgeren kan afkrydse stemmesedlen under luppen
    • LED-lampe, hvor vælgeren selv kan regulere lysstyrke, lysfarve og lysudfald

    Disse hjælpemidler findes på alle brevstemmesteder og valgsteder i Brøndby.

    Hjælpemidler på nogle valgsteder og brevstemmesteder:

    • Hæve-/sænkebord, der kan reguleres i højden og har fri benplads, så en kørestolsbruger kan placere sig ved bordet
    • CCTV (Closed Circuit Television), der kan forstørre stemmesedlen og giver vælgeren mulighed for at regulere størrelse og kontrast

    Disse hjælpemidler findes på brevstemmestedet i Borgerservice på rådhuset samt på valgstedet i Brønden.

    Andre muligheder til dig der har brug for en ekstra hånd:

    På alle valgsteder findes der en handicapstemmeboks og en plade, der gør det muligt at sidde ned og stemme.

    Vælgere, der ikke kan komme ind i valglokalet, har desuden mulighed for at afgive deres stemme umiddelbart uden for valgstedet, fx i en parkeret bil.

    Vælgere der har behov for en bedre tilgængelighed på selve valgstedet har mulighed for at ansøge om at flytte valgsted. Se punktet: Har du behov for at ændre valgsted.

    Ældre og svagelige vælgere kan gratis blive kørt til valgstedet på valgdagen mellem kl. 10.00 og kl. 16.00.

    Hvis du ønsker at benytte dig af denne mulighed, kan du henvende dig til Brøndby Kommune, Staben for Politik og Organisation, Rådhuset, Park Alle 160, 2605 Brøndby, tlf. 43 28 22 02 fra den 28. oktober til den 11. november kl. 14.00.

    Husk at opgive dit fulde navn, fuldstændig adresse, tlf. nr. og CPR-nummer.

    Du kan søge om at stemme ved et andet valgsted, end det du hører til, hvis det er relevant på grund af handicap eller nedsat førlighed. Hvis du søger, skal du i stedet stemme i Kulturhuset Brønden. 

    Ansøgningen skal sendes på et særligt skema, som du kan downloade nedenfor eller du kan hente det i Borgerservice.

    Ansøgningen skal sendes til Brøndby Kommune senest mandag den 10. november kl. 12.00. 

    Du finder ansøgningsskemaet om at stemme på et andet valgsted i boksen til højre på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

     

    På valgdagen den 18. november skal du stemme på et bestemt valgsted, alt efter hvor du bor i kommunen.

    Det står på dit valgkort, hvilket valgsted, du skal benytte. Det får du tilsendt i ugen op til valget.

    Du kan stemme fra kl. 8.00 til kl. 20.00.

    Her på kortet kan du se de seks valgsteder i Brøndby Kommune

    Brøndbyøster

    Lindelundshallen
    Ved Brøndbyøster Skole
    Bredager 160 

    (Bemærk at dårligt gående kan benytte parkeringspladsen helt tæt på Lindelundshallen)

    Nørregård
    Sportshallen
    Horsedammen 42

    Brøndbyvester

    Brøndbyvester Skole
    Sportssalen
    Krogagervej 34

    Tjørnehøjhallen
    Tornehøj 3

    Brøndby Strand

    Kulturhuset Brønden
    Brøndby Strand Centrum 60

    Søholthallen
    Dyringparken 5

    Alle, der har ret til at stemme, vil modtage et valgkort i ugen op til valget. På valgkortet står der, hvor du skal stemme.

    Valgkortet bliver sendt til dig med fysisk post. Husk at medbring dit valgkort på valgdagen.

    Valgsted

    Valgkortet indeholder blandt andet oplysninger om dit navn og adresse, og hvor du skal stemme - det valgsted, hvor du hører til.

    Valgstederne er åbne på valgdagen fra kl. 8 til kl. 20.

    Du har ikke modtaget dit valgkort?

    Hvis du ikke har modtaget dit valgkort med posten inden valget, skal du blot medbringe legitimation, når du skal stemme, så klarer vi det på valgstedet.

    Hvis du ikke ved hvor du skal stemme kan du kontakte Borgerservice på tlf. 43 28 28 28 og få det oplyst.

    Der er fejl på valgkortet?

    Hvis der er fejl på valgkortet, bedes du kontakte Borgerservice på tlf. 43 28 28 28.

    Dit valgkort er blevet væk?

    Hvis dit valgkort er blevet væk, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet. Så skal du dokumentere, at du er den, du udgiver dig for, med sundhedskort, kørekort, pas eller lignende. Du må regne med en vis ventetid.

    Hvis du ikke ved hvor du skal stemme kan du kontakte Borgerservice på tlf. 43 28 28 28 og få det oplyst.

    Du har brevstemt, men får alligevel valgkort?

    Hvis du har brevstemt kan du ikke stemme på selve valgdagen. Men du får alligevel tilsendt valgkort. Rent praktisk kan vi nemlig ikke adskille dem, der har brevstemt, fra listen over alle stemmeberettigede, før brevafstemningen er afsluttet.

    Når dagen for valget kommer kan du se valgresultatet og valgdeltagelsen på valg.dk

    Vi forventer at have det foreløbige valgresultat klar omkring midnat den 18. november
    Når valgstederne lukker kl. 20.00 den 18. november, er den første opgave at sortere stemmesedlerne efter partistemmer. Herefter følger en grovoptælling af hvordan de personlige stemmer fordeler sig.  

    Fintælling efter valgdagen – endeligt officielt valgresultat
    Så mangler den endelige fintælling af stemmerne. Det foregår i Tjørnehøjhallen dagen efter valget, altså onsdag den 19. november. En opgave som ca. 80 fintællere vil være beskæftiget med til ud på eftermiddagen. Først når stemmerne er blevet fintalt, bliver det endelige, officielle valgresultat offentliggjort. 

    Du kan også se alle tidligere valgresultater på valg.dk

    Vi har samlet nogle af de informationer og regler, som er værd at vide for alle partier/lister og kandidater, der stiller op til kommunalvalget i Brøndby Kommune.

    Kommunalbestyrelsen har for eksempel udarbejdet en regelsæt for politikeres ageren i valgkampen, både før og under valget og en række regler for kommunale politikeres besøg på kommunale institutioner. 

    Se siden med information til kandidater, partier og lister.

    Det Nationale Integrationsråd: Det er dit valg: Your Vote Does Make a Difference (PDF)

    Seks valgsteder i Brøndby

    Der er seks valgsteder i Brøndby. Tjek dit valgkort for at se, hvor du skal stemme, så du ikke går forkert. Vi sender det med posten. 

    • Husk at der nu er to valgsteder i Brøndby Strand
    • Det nye boligområde Kirkebjerg stemmer i Tjørnehøjhallen (boligområdet er skraveret med pink på kortet)

    Regionalvalg den 18. november 2025

    Til Kommunal- og regionalvalget 2025 skal der vælges nye regionsrådsmedlemmer i alle Danmarks kommuner og i 4 regioner, da Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver til Region Østdanmark.

    I Region Østdanmark skal der vælges 47 regionsrådsmedlemmer, der vælges for en 4-årig periode. 

    Hvem kan du stemme på til Regionalvalget

    Kontakt

    Staben for Politik og Organisation

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 28 28

    Send sikker Digital Post

    E-mail: staben@brondby.dk

    Sidst opdateret: 20. november 2025