Kom og se kommunernes ideer til modernisering af Køge Bugt Strandpark

Er du interesseret i Køge Bugt Strandpark? Så kom til informationsmøde og se kommunernes ideer modernisering af friluftsaktiviteter og rekreative anlæg.

Der er åbent hus mandag den 28. november 2022 kl. 16.30-18.30 i Byrådssalen Havet på Vallensbæk Rådhus.

I efteråret 2022 har Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner afholdt forskellige inddragelsesarrangementer med borgere, brugere og interessenter.

Formålet var at få input til, hvad en modernisering af Køge Bugt Strandpark kan indeholde.

På informationsmødet mandag den 28. november 2022 udstilles kommunernes idéoplæg, så de kan ses i sammenhæng.

Kl. 17 præsenteres skridtene på den lange vej, som en modernisering af Køge Bugt skal følge.

Herefter kan du høre om kommunernes ideer til en anlægslov for Strandparken, og du kan møde nogle af de folk, som arbejder med planerne.

Alle interesserede er velkomne, tilmelding er ikke nødvendig.

Sidst opdateret den 22. november 2022
Skrevet af Brøndby Kommune