Spar på vandet: Undlad at vande græsset og drop vandslangen

HOFOR opfordrer alle til at nedsætte vandforbruget og kommer med en række tips til at spare på vandet.

Det er varmt og tørt – og det kan lokke med en tur i badebassinet. Men ifølge Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) er vandforbruget lige nu meget højt.

Derfor opfordrer HOFOR os alle til at spare på vandet med disse fem tips:
1. Lad være med at vande din græsplæne! Den kan sagtens klare sig uden.
2. Brug en vandkande, når du vander dine blomsterbede og blomsterkrukker – vandslangen er en vandsluger, som bruger 12 liter vand pr. minut.
3. Lad være med at vande om dagen, hvor det meste vand fordamper, før det når planterødderne.
4. Store havepools bruger rigtig meget vand. De største bassiner bruger lige så meget vand, som en enkelt dansker bruger på et halvt år. Så pas på med dem, brug et lille soppebassin – eller endnu bedre: køl dig ned i havet.
5. Hvis der skulle komme en byge, kan du samle regnvand fra taget i en regnvandstønde, det kan du bruge til at vande med i stedet for at bruge drikkevand til blomsterne.

Kontakt

Kommunikationsteam

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

kommunikation@brondby.dk

Sidst opdateret den 09. juni 2023
Skrevet af Brøndby Kommune