Danmark spiser sammen og Brøndby bakker op

I slutningen af april slås dørene op til fire fællesspisninger forskellige steder i Brøndby under overskriften ”Danmark spiser sammen”. Målet er, at invitere endnu flere Brøndby-borgere ind i fællesskabet – og at dele et måltid er måske en af de mest grundlæggende måder at have et fællesskab på.

Kom med, og sæt fokus på de gode fællesskaber, ved at deltage i en af vores fællesspisninger Sådan lyder opfordringen fra ’Danmark spiser sammen’ som Folkebevægelsen mod ensomhed står bag.

Brøndby Kommune bakker igen i år op om arrangementet, og sætter fokus på ensomhed, ved at bringe mennesker sammen, der ikke normalt mødes.

Så det er egentlig meget enkelt: Menuen står på lækker mad og fællesskab, når Brøndby for syvende gang afvikler ”Danmark spiser sammen” fra den 23.-26. april 2024.

Igen i år har Brøndby Kommune i samarbejde med Ældre Sagen Brøndby, Brøndby Strand Kirke, Mænds mødesteder Brøndby og T13-Huset lagt et program, hvor frivillighed, fællesskab og et godt måltid mad er omdrejningspunktet.  

Alle interesserede inviteres til fællesspisning i hhv. T13-Huset, Pensionisthuset Stranden, Mænds Mødesteder Brøndby og Brøndby Strand Kirke i slutningen af april.

"Det er så fint – og så vigtigt – at bringe mennesker sammen i fællesskaber. Og at blive inviteret indenfor til et måltid mad, det glæder de fleste. Og fællesskaber er vigtige for os alle sammen. Livsvigtige. Det giver livsmod og livskraft at føle, at man er en del af noget større. At mærke den gamle sandhed om at ingen mand er en Ø stadig holder. Så jeg håber at rigtig mange, vil tage imod tilbuddet om fællesspisninger og måske endda invitere en ven eller nabo med", siger Maja Højgaard, formand for Social- og Sundhedsudvalget, Brøndby Kommune.

Det er gratis at deltage i fællesspisningerne, men alle arrangementer kræver tilmelding.

Brøndby spiser sammen i uge 17

Tirsdag den 23. april kl. 17-19: Middag i T13-huset, Kisumparken 2

Der serveres Herregårdsbøf m. pommes og bearnaise.
Tilmelding: T13-Huset tlf. 43 73 81 25

Onsdag den 24. april kl. 12-14: Frokost i Pensionisthuset Stranden, Kulturhuset Brønden, 1.sal

Der serveres: Jægergryde med kartoffelmos.
Åbningstale ved: Kent Magelund, Borgmester Brøndby Kommune
Tilmelding: Pensionisthuset Stranden tlf. 51 48 04 97, mail:caerg@brondby.dk

Torsdag den 25. april kl. 17-19: Grillaften hos Mænds Mødesteder Brøndby, Skolevang 1

Åbningstale ved: Kent Magelund, Borgmester Brøndby Kommune
Tilmelding: Mænds Mødesteder Brøndby tlf. 20 45 83 10, mail:bent.rosendal@gmail.com.

Fredag den 26. april kl. 17-19: Grillaften i Brøndby Strand Kirke med støtte fra Ældre Sagen Brøndby

Åbningstale ved: Maja Højgaard, Viceborgmester og formand for Social- og Sundhedsudvalget i Brøndby Kommune
Tilmelding: Brøndby Strand Kirke, www.brøndbystrandkirke.dk under kalenderen, eller ring på tlf. 29 41 43 50

Kontakt

Frivillighedskonsulenter

Camilla Westerback
23 10 58 80
frivillig@brondby.dk

Kristina Dyrlund
Tlf. 21 67 48 38
frivillig@brondby.dk

Frivillighedskonsulenter

Rie Hjørland
Tlf. 43 28 25 06

Rikke Stougaard Olesen
Tlf. 43 28 25 36

Sidst opdateret den 20. marts 2024
Skrevet af Brøndby Kommune