Gå til hovedindhold

Guide til julearrangementer i Brøndby 2025

Traditionen tro byder november og december på en række hyggelige og gratis julearrangementer for både børn og voksne. Så kig med og lad dig inspirere af vores lille guide.

7. nov. 2025

Indhold

    Julemarked i Pensionisthuset Møllen
    Fredag den 28. november, kl. 15.00-19.00
    Pensionisthuset Møllen afholder husets traditionelle julemarked med salg af julehåndarbejde, gløgg & æbleskiver og grillpølser med brød, samt drikkevarer. Brøndbyvester Mølle snurrer og der kan købes friskkværnet Julemel, og nisserne spiller harmonika i møllekælderen.
    Sted: Brøndby Møllevej 37, 2605 Brøndby 

    Rådhusets juletræstænding
    Fredag den 28. november, kl. 16.00-17.30
    Glæd dig til det festlige julearrangement for hele familien, når borgmesteren tænder lysene på det store juletræ foran rådhuset. Elever fra Musikskolen spiller julemelodier, og hvis vi er heldige, kommer julemanden også forbi. De første 350 børn får en slikpose. Der vil også være æbleskiver til alle og gløgg til de voksne 
    Sted: Brøndby Rådhus, Park Allé 160

    Naturskolens Juleværksted
    Lørdag den 29. november, kl. 10.00-14.00
    Brøndby Naturskole afholder Naturskolens hyggelige Juleværksted for hele familien i samarbejde med Vejpladsen. På dagen vil der blive mulighed for at lave juledekorationer, dyppe lys, få en tur i hestevogn i Brøndbyskoven (mellem 11 og 13), lave hjemmekogte klejner på brændekomfur, samt at være kreativ med træ. Der vil blive serveret æbleskiver, kaffe/the og saftevand. Arrangementet er gratis. Vi glæder os til at se jer. 
    Sted: Voldgaden 21D, 2605 Brøndby -indkørsel med bil via Brøndbyøstervej 182

    Julemarked på JAC Vestegnen
    Lørdag den 29. november, kl. 12.00-15.30
    Job & Aktivitetscenter Vestegnen afholder julemarked på Hesselager. Til julemarkedet vil der være boder med udstilling og salg af egen produktion, hyggelig julestue for børnene, lav-selv juledekorationsværksted, bag-selv småkager, musik og en julecafé med godt til ganen. Alle er velkomne – vi glæder os til at se jer!
    Sted: Hesselager 9-11, 2605 Brøndby

    Julehygge i Brønden og Pensionisthuset Strandens julemarked 
    Onsdag den 3. december kl. 12.00-18.00
    Kom til julehygge i Kulturhuset Brønden, hvor der er Julemandens værksted kl. 14-18, og Demenskoret synger kl. 15. Pensionisthuset Stranden har traditionen tro julestande med salg af håndlavet julepynt, nisser, strik, juledekorationer m.m. kl. 12-17. Café Brønden & Bønnen serverer gratis øko æbleskiver, alkoholfri gløgg og saft kl. 14-15. 
    Sted: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60

    Julemarked i Middelalderlandsbyen
    Lørdag den 6. december, kl. 11.00-16.00
    Middelalderlandsbyen afholder det traditionsrige julemarked, hvor der vil være bål, varm suppe og arbejdende værksteder dagen igennem. Der vil også være salg af julemjød, kaffe/the og kage. Kom også og lav din egen juledekoration. Julemarkedet arrangeres af Middelalderlandsbyens venner, Middelalderforeningen korsfarerne og Middelalderlandsbyen.
    Sted: Nybovej 11, 2605 Brøndby

    Kreative juleworkshops, julefilm og børneteater

    Film for børn
    Lørdag den 22. november kl. 12.00-14.00
    Festlig film for børn i Brøndens biograf. 
    Gratis, med billet
    Sted: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60

    Dekorer dit eget julelys 
    Onsdag den 26. november kl. 14.00-17.00
    Slip fantasien løs, når vi skal dekorere flotte julelys.
    Det er gratis, uden billet og for hele familien.
    Sted: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60

    Bamsebio 
    Lørdag den 29. november kl. 10.30-11.30
    Kalder alle børn og bamser! Kom og hyg jer med en god film i Brøndens biograf. 
    Gratis, med billet. 
    Sted: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60

    Kreativt værksted for kvinder 
    Mandag den 1. december kl. 17.30-19.30
    Elsker du at være kreativ? Kom forbi, hvis du har lyst til at fordybe dig i et hyggeligt og uformelt rum med andre kvinder, når vi skal lave vores egne lys – en oplagt julegave til en du holder af.  
    Gratis, med billet. 
    Sted: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60

    Lav din egen julepynt 
    Lørdag den 6. december kl. 11.00-13.00 
    Slip fantasien løs og lav din egen kreative julepynt.
    Det er gratis, uden billet. 
    Sted: Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31

    Juleklip for hele familien
    Lørdag den 13. december kl. 10.30-13.30
    Vi skruer op for julehyggen og krydrer den med kreativitet, når vi inviterer til juleklip for hele familien. 
    Det er gratis, uden billet. 
    Sted: Brøndbyvester Bibliotek, Glentemosen 13 

    Børneteater: Fru Dingenots jul
    Lørdag den 13. december kl. 12.00-12.30
    En interaktiv, eventyrlig og hjertevarm forestilling for hele familien fuld af dejlige sange, dans og tryllerier.
    Fra 3 år. Gratis, med billet. Billetter frigives den 22. november kl. 10. 
    Sted: Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31

    Sæbe workshop
    Tirsdag den 16. december kl. 14.00-17.00
    Lav lækre sæber, hvor du selv vælger farver, former og dufte – en oplagt julegave til en du holder af.  
    Det er gratis, uden billet og for hele familien.
    Sted: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60

    Koncertfilm 
    Torsdag den 18. december kl. 18.30-20.00
    Som optakt til juleugen viser vi i Brøndens biograf en skøn koncertfilm med klassisk musik. 
    Gratis, med billet. 
    Sted: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60

    Børneteater: Faster Lizzies jul 
    Lørdag den 20. december kl. 12-12.35 & 13.30- 14.05
    En forestilling med dufte, musik, hemmeligheder, julehjerter og magi. Glæd dig, for alt kan ske i faster Lizzies køkken. Forestillingen vises både kl. 12 og 13.30. 
    Fra 3-8 år. Gratis, med billet. Billetter frigives den 29. november kl. 10
    Sted: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60

    Bamsebio 
    Lørdag den 20. december kl. 10.30 – 12.30
    Kalder alle børn og bamser! Kom og hyg jer med en god film i Brøndens biograf. 
    Gratis, med billet
    Sted: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60

    Keramikmaling
    Mandag den 22. december kl. 14.00-16.00
    Mal flot og dekorativ keramik i dine yndlingsfarver – en oplagt julegave til en du holder af.  
    Det er gratis, uden billet og for hele familien.
    Sted: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60

    Workshop: Lav din egen nytårshat
    Lørdag den 27. december kl. 11.00-13.00 
    Kom og lav din egen unikke nytårshat. Du bestemmer selv om den skal være fjollet, blinkende som en diskokugle eller smuk med flotte fjer. 
    Det er gratis, uden billet og for hele familien. 
    Sted: Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31

    Film for børn 
    Mandag den 29. december kl. 12.00-14.00
    Festlig film for børn i Brøndens biograf. 
    Gratis, med billet. 
    Sted: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60

    Oplev Brøndby

    Flere oplevelser på oplevbrondby.dk, Brøndby Kommunes digitale kulturkalender
    Tilmeld dig Brøndby Kommunes nye nyhedsbrev

    Kontakt

    Oplev Brøndby

    Kulturhuset Kilden
    Nygårds Plads 31
    2605 Brøndby

    E-mail: oplev@brondby.dk

    Oplev Brøndbys hjemmeside

    Kontakt

    Kommunikationsteam

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 28 28

    E-mail: kommunikation@brondby.dk

    Sidst opdateret: 7. november 2025

    Læs også