En by med kant og kontraster
Brøndby er en forstadskommune godt 13 km fra København. Her bor ca. 39.000 borgere på 21 km2 omgivet af dejlig natur som Vestvolden, Strandparken, Den Grønne Kile og Brøndbyskoven.
Brøndbys historie er synlig mange steder med gamle kirker og landsbyer, der ligger side om side med store bygningskomplekser fra 70’erne. Brøndby er kort sagt en by med kant og kontraster – og med en puls præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur.
Byen består af de tre bydele: Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand med hver deres særpræg og historie, og som centrum ligger stadion og Sportsbyen.
Rivende udvikling
Brøndby er en kommune i rivende udvikling og kommunen vokser år for år. Ikke mindst på grund af de mange byudviklingsprojekter.
I Brøndby Strand er der fx sat gang i det hidtil største byudviklingsprojekt, hvor hele Brøndby Strand-bydelen skal udvikles over de næste 20 år. Sportsbyen i Brøndby skal videreudvikles, så det bliver et endnu stærkere centrum for sport og bevægelse og den nye bydel Kirkebjerg vil i løbet af de næste 10-15 år udvikle sig fra erhverv til et levende boligområde med op til 2.000 nye boliger.
Masser af fællesskaber
Brøndby er kendt som en kommune, der rummer og håndterer stor mangfoldighed i borgersammensætningen og sociale udfordringer på en ordentlig måde. Ikke mindst takket være de mange stærke fællesskaber i kommunens kulturliv, i foreningerne, i boligselskaberne m.v.
Kommunen har mange daginstitutioner, tre skoler - en i hver bydel - tre ældrecentre, to kulturhuse, tre biblioteker og et mangfoldigt forenings- og idrætsliv.
Brøndbys erhvervsliv består af både større og mindre virksomheder og flere store erhvervsområder. Med kort afstand til både S-tog, motorveje, lufthavnen – og en kommende letbane – ligger Brøndby godt som trafikalt knudepunkt.
Kommunalbestyrelsen har udarbejdet strategien 'Brøndby 2030', der skal sætte retning for fremtidens Brøndby. Læs mere om det, der skal styrkes og det skal der prioriteres i årene fremover.
Strategi Brøndby 2030
Visionen i Strategi Brøndby 2030 lyder:
Et stærkere, sundere og mere bæredygtigt fællesskab, som borgerne er stolte af og aktive i. Strategien sætter retning for Brøndby Kommunes udvikling frem mod 2030.
Læs mere om visionen i strategien.
Læs Strategi Brøndby 2030
Tilbud om aktiviteter og oplevelser i Brøndby Kommune
Se under Aktiv & Oplev her på hjemmesiden og find inspiration til blandt andet oplevelser i naturen, tilbud om bevægelse, muligheder for fællesskab og kulturelle oplevelser i Brøndby.
Aktiv & Oplev
Opdag nye sider af Brøndby
Se en række af kommunens tilbud og muligheder i forhold til bosætning og erhverv.
Se vores magasin
Sidst opdateret den 08. december 2023
Skrevet af Brøndby Kommune