I vandregruppen kan I støtte hinanden, udveksle erfaringer eller bare have glæde af det sociale samvær.
Vandregrupperne vandrer ca. 1 time én gang om ugen, efterfulgt af kaffe og socialt samvær over en periode på 12 uger.
Der er mulighed for at deltage i vandrehold kun for mænd eller i en blandet gruppe, alt efter ønske. Der er max otte deltagere pr. gruppe.
To frivillige planlægger og organiserer vandreturene.
Undervejs i forløbet får holdet besøg af vores forebyggende konsulent, vores trivselsguide, en aktivitetsmedarbejder fra Pensionisthusene og en lokal præst, som fortæller om deres tilbud og tager en snak med dem, der har lyst.
Vi starter nye hold 2-3 gange om året efter behov. Kontakt os og hør hvornår næste hold starter op.
Tilmeld dig eller hør mere: Tlf.: 40 14 89 74
Vandregrupperne for enker og enkemænd er et samarbejde mellem Brøndby Kommune, kirkerne i Brøndby og Ældre Sagen i Brøndby.
Det sker i Brøndby
Her kan du finde arrangementer og spændende oplevelser, der udbydes af lokale aktører, foreninger og kulturinstitutioner - alle med tilknytning til Brøndby Kommune. Indholdet hentes ind på hjemmesiden fra oplevbrondby.dk
Se arrangementer
Sidst opdateret den 02. november 2021
Skrevet af Brøndby Kommune