Forslag til temalokalplan 504

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 14. juni 2023 vedtaget at sende forslag til ”temalokalplan 504 for hegning, belægning og beplantning” i offentlig høring.

Resume

Temalokalplanen vil gælde for alle parcelhus-, og rækkehusområder samt kolonihaver i kommunen.

Formålet med lokalplanen er at ændre en udvikling, der går mod stadig flere visuelt lukkede og afvisende parcelhusejendomme og samtidigt styrke karakteren af kommunens parcelhus-, rækkehus- og kolonihaveområder, så de fremtræder med indbydende gaderum, mere grønt og bedre klimatilpasning med dertil hørende øget biodiversitet. 

Høring

Høringsperioden løber frem til den fredag d. 15 september 2023. Hvis du har kommentarer, indsigelser eller ændringsforslag, kan du komme med dem på ’Indsend kommentar' på de enkelte sider i den digitale lokalplan eller mail til tmf-byplan@brondby.dk.

Skriv også gerne hvis der er positive tilkendegivelser i forhold til lokalplanen.

Idéer, forslag og bemærkninger vil blive offentliggjort i forbindelse med den politiske behandling af sagen. I den forbindelse vil personoplysninger blive sløret, dog undtaget navn og adresser. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger i Brøndby Kommunes privatlivs- og databeskyttelsespolitik.

 

Borgermøde

Der afholdes borgermøde om lokalplanen d. 14 august kl. 18.30 i Brønden, Brøndby Strand. Mødet vil også blive streamet på kommunens Facebookside.

Tilmelding er ikke nødvendig, men hvis du/I ved at I kommer så send gerne en mail til
tmf-byplan@brondby.dk , så vi er sikre på der er kaffe og kage nok.

 

Se den fulde høring for forslaget til temalokalplan 504 her

Du kan læse den fulde høring for forslaget til temalokalplan 504 på Brøndby Kommunes hjemmeside her.

Høring for temalokalplan 504

Kontakt

Planafdelingen

Teknik- og Miljøforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 24 48

tmf-byplan@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 28. juni 2023
Skrevet af Brøndby Kommune