Hvad er ABC for mental sundhed

ABC er en ramme for arbejdet med mental sundhed og et redskab til dig, der gerne vil fremme den mental sundhed hos dig selv eller andre.

Hvis vi løfter i flok, kan vi for alvor rykke på den mentale sundhed i Danmark - både på lokalt plan og nationalt, fx med fælles kampagner og undervisningsmateriale. Derfor er Brøndby Kommune med i partnerskabet ABC for mental sundhed, hvor kommuner, foreninger, institutioner og andre deltager i.

Du kan se, hvem der er med i partnerskabet på den nationale ABC-hjemmeside 

 

ABC for mental sundhed


Visionen for ABC for mental sundhed er at fremme mental sundhed og trivsel i den danske befolkning gennem:

A) Aktivitet
B) Fællesskab
C) Meningsfuldhed

Mental sundhed - hvad er det?

Mental sundhed er et nyere begreb, der har sneget sig ind i vores sprog. Men hvad betyder det egentligt?

Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer det som:


Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor det enkelte menneske kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress og indgå i fællesskaber med andre mennesker.

Mental sundhed er altså ikke kun fraværet af psykisk sygdom, men består også af psykologiske ressourcer og evner, som er nødvendige for at udvikle sig og klare de udfordringer, der dukker op i alle menneskers liv.

Kort sagt handler det om, at trives og fungere i hverdagen – om at gøre de ting, der giver livet mening, glæde og værdi

Aktivitet, fællesskab og meningsfuldhed kan forbedre og styrke din mentale sundhed. Tre gode råd, som er nemme at huske, er:

Gør noget aktivt

Gør noget aktivt


Personer, der holder sig fysisk, mentalt, socialt og er spirituelt aktive, har bedre mental sundhed end dem, der ikke gør. Når vi holder os aktive, føler vi os gladere og får lettere ved at håndtere dagligdagens udfordringer.

Du kan for eksempel læse en bog, lave havearbejde, tage trappen, tale med en kollega, tage i svømmehallen, spille fodbold, svømme en tur, synge i kor eller meditere.

Gør noget sammen

Vores sociale relationer i form af familie, venner, kolleger og naboer har stor betydning for vores mentale sundhed, fordi fællesskaber giver en følelse af sammenhold og af at høre til.

Du kan for eksempel holde walk & talk-møder, dyrke holdsport, spise frokost sammen, gå på café med en ven, spille brætspil med familien, starte en madklub, en bogklub, et band eller samle en gruppe gamle venner. Åbn dit fællesskab op for andre og inviter dem med - på den måde skaber vi endnu mere social sammenhængskraft!

Gør noget meningsfuldt

At gøre noget meningsfuldt betyder at gøre noget, som giver en følelse af mening og formål i livet. Du kan for eksempel lave frivilligt arbejde, bage en kage, sætte et mål for, hvad du vil opnå den næste uge, hjælpe en kollega, lære et nyt sprog eller tænke på, hvad der giver mening for dig i hverdagen. Når vi byder nye mennesker ind i jeres fællesskab er det meningsfyldt for alle!

Styrk din mentale sundhed

Test, tips og tricks, hvis du vil styrke din mentale sundhed

Få redskaber til at styrke din mentale sundhed

Test

Test dig selv

Med Psykiatrifondens test kan du blive mere bevidst om, hvad du kan gøre for din mentale sundhed.

Gennem aktivitet, fællesskab og meningsfuldhed kan vi forbedre og styrke vores mentale sundhed og trivsel.

Test dig selv her

 

Links til bøger og guides

- Psykiatrifondens ABC-guide 

 - Lydbogen og e-bogen Mental Sundhed gør dig klogere på begrebet og giver tre veje til at skabe højere mental sundhed i dit liv. 

- Bøger og artikler hvor du kan læse mere om ABC for mental sundhed

 

Kontakt

Social- og Sundhedsforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

Fax 43 43 65 43

social@brondby.dk

Sidst opdateret den 11. juni 2021
Skrevet af Brøndby Kommune