Hund i naturen

I Brøndby Kommune kan du slippe hunden fri eller træne med den i vores hundeskov.

Din hund skal være i snor

Når du lufter din hund i byområder, skal den enten være i snor, eller du skal have fuldt herredømme over den. 

Fuldt herredømme betyder at hundeføreren kan standse hunden, hvis den fx angriber andre dyr og mennesker. Det betyder helt bogstaveligt, at hunden skal have tæt kontakt til føreren og ikke må genere andre gæster, hunde eller det vilde dyreliv, fx ved at true eller løbe efter dem. Hunde som ikke fx prompte kommer på kald skal derfor føres i snor eller holdes ved fod. Det er dit ansvar som hundefører at undgå konflikter.

Når du lufter din hund i skovområder, skal den altid være i snor. Det er både af hensyn til dyrelivet og øvrige naturgæster.

Hundeskoven

I Brøndby er der udpeget et areal til hundeskov i den nordlige del af Bakkeskoven, hvor du må lufte din hund uden snor – under forudsætning af, at du har fuldt herredømme over den. Her kan du se, hvor hundeskoven er på et kort. 

Vis hensyn

Det er ikke alle mennesker, der er ønsker at være i kontakt med hunde. Du skal derfor sikre dig, at din hund ikke opsøger personer, som ikke ønsker at snakke med den. Dette er stadig relevant, selvom området er udpeget som et hundeareal.

Hvis du i øvrigt oplever problemer med hunde, henviser vi til politiet.

Kontakt

Materielgården

Brøndby Møllevej 10
2605 Brøndby

Tlf.: 43 28 24 60

vejplads@brondby.dk

Åbningstider
Mandag-Torsdag kl. 8.00 - 15.00
Fredag kl. 8.00 - 12.00

 

Sidst opdateret den 16. juni 2021
Skrevet af Brøndby Kommune