Jordflytning

Der gælder flere regler for anmeldelse af jordflytninger. Læs mere om hvornår du skal anmelde en jordflytning, og hvordan du gør det her.

Anmeld jorden før den flyttes fra din grund

Du skal anmelde jorden, før den flyttes væk fra din grund, hvis du har følgende jordtype:

  • Forurenet jord
  • Jord fra kortlagt ejendom eller del af kortlagt ejendom
  • Jord fra områdeklassificerede områder
  • Jord fra offentlig vej

Du skal ikke anmelde, hvis du har mindre en 1 m3 uforurenet jord. Det kan køres til kommunens genbrugsstation uden anmeldelse.

Du skal anmelde en jordflytning, hvis du som ejer, bruger eller bygherre skal flytte jord, eller hvis du er ansvarlig for den faktiske flytning af jorden. Det gælder også entreprenøren, som skal anmelde jordflytningen eller sikre sig, at anmeldelsen er sket.

Gebyr for jordflytning

Der kommer snart et gebyr for anmeldelse af jordflytninger. Taksten er endnu ikke vedtaget politisk, men det vil fremgå her så snart, den er fastsat.

Lovgrundlag

Reglerne for anmeldelse af jordflytning har baggrund i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1452 af 7. december 2015, Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.

Læs mere i Brøndby Kommunes jordflytningsregulativ

Læs mere i Brøndby Kommunes regulativ for jord

Kontakt

Miljøafdelingen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

miljo@brondby.dk

Åbningstider:

Mandag - onsdag  kl. 09.00 - 13.00

Torsdag   kl. 13.00 - 17.30

Fredag  kl. 09.00 - 12.00

 

Telefontider:

Mandag - onsdag  kl. 09.00 - 14.30

Torsdag  kl. 09.00 - 17.30

Fredag  kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 11. juni 2021
Skrevet af Brøndby Kommune